Hvad er Self-Compassion?
At have compassion for os selv er ikke meget anderledes end at have det for andre. Det er de samme tre elementer der er på spil.
Lad os definere Compassion først
Den almindelige og lidt uformelle definition af Compassion er:
Evnen til at opdage ubehag (eller lidelse) i os selv og andre, og reagere med varme og støtte for at mindske det ubehag.
Hvis vi ser lidt dybere i hvilke elementer der skal til for at en situation opleves som Compassionate, så består Compassion af tre elementer:
1. Mindfulness, også kan kaldet opmærksomhed
Når vi har compassion for andre, så starter det altid med at vi lægger mærke til at de oplever noget svært eller ubehageligt. Når du ignorerer andre – fx. hjemløse på gaden – så kan du ikke compassion for dem lige der. Vi kan kun have compassion for nogen, når vi opdager og anerkender det ubehag de er i. Der er altså et element af nærvær og at se virkeligheden i øjnene, snarere end at undgå eller skubbe ubehaget til side.
2. Venlighed
At have compassion for andre, kræver også at vi bliver berørt af deres ubehag og i en eller anden grad reagerer på det - med omsorg eller lyst til at gøre noget eller sige noget der kan lindre og mindske ubehaget. Der er altså en forståelse og en venlighed på spil, snarere end en fordømmelse af den anden.
3. Perspektivet af fælles menneskelighed
Sidst, men ikke mindst er en del af compassion for andre, at vi ser andres smerte, fejl og uperfektheder som almen menneskelige. Altså at deres reaktion, følelser eller oplevelser er normale i den situation de er i.
Jeg tror du genkender de tre elementer hvis du forestiller dig følgende situation:
Du møder en god ven på gaden, og vedkomne hænger med næbbet. Kan du forestille dig at du:
1) Bliver lidt mere opmærksom. Måske endda sige ’Du ser træt ud’ eller ’er du ok?’
2) Du siger sikkert også noget i retning af ’Sådan kan jeg godt forstå du har det, det ville jeg også hvis xxx’
3) Måske du også siger ’kommer ud ikke over til kaffe, så vi kan snakke?’ eller ’Hvem hjælper dig’ eller ’Er der noget jeg kan gøre?’
De tre ret normale reaktioner i en samtale med en god ven, og de illustrerer de tre komponenter i compassion, hhv. mindfulness- komponenten, det fælles menneskelige perspektiv og venligheds-delen.
Det er ikke afgørende hvilken rækkefølge de tre elementer kommer i, men de skal alle være der for at vi oplever en situation som compassionate.
Når vi vender de tre elementer mod os selv, er det self-compassion.
Definitionen af Self-Compassion
Forskellen på Compassion og Self-Compassion er altså udelukkende hvor det vendes henad. Det er det samme, nemlig at opdage ubehag og lidelse og have ønsket om at mindske det.
Self-Compassion er at reagere overfor os selv med samme varme og støtte som vi oftest let giver en god ven. Det betyder fx ikke at ignorere eller undgå det du oplever, men at anerkende det du reelt oplever. Det betyder også at lade være med at kritiserer og dømme dig selv for at opleve noget der er svært. Og at minde dig selv om at det er menneskeligt at opleve ubehag, det er ikke fordi du er speciel.
Self-Compassion er at respektere dig selv, dine reaktioner og din menneskelighed. Self-Compassion gør ikke at du undgår frustrationer, at lave fejl og møde udfordringer. Det er alt sammen en del af den menneskelige oplevelse. Jo bedre du kan rumme alle dele af din virkelighed - i stedet for at bekæmpe den og kritiserer dig selv for at det burde være anderledes – jo mere kan du møde dig selv og andre med compassion. Jo mere kan du leve med et åbent hjerte. Jo mere kan du være tilstede i virkeligheden og se den som den her. Det er startstedet for glæde, handlekraft og bedre kontakt til andre mennesker!
De tre elementer i Self-Compassion
Selv-venlighed eller selvkritik
Self-compassion er at reagere med varme, forståelse og visdom overfor os selv, når vi fejler eller føler os ikke gode nok (eller tynde nok, dygtige nok, eller-eller-andet ikke-nok). Det modsatte er at ignorere vores ubehag, undgå det og mange af os er også selvkritiske og fordømmende når vi oplever noget ubehageligt.
Self-Compassion er at aktivt ville mindske ubehag, enten ved at støtte, berolige, lindre eller beskytte os selv, istedet for at være vrede eller irriterede på os selv.
Fælles menneskelighed eller oplevelsen af at være anderledes
Perspektivet af det fælles menneskelige minder os om, at se vores egne uperfektheder og sårbarheder som menneskelige. Ikke som en fejl der gør os anderledes end andre. Når vi føler os alene eller fejler i noget der er vigtigt, kan vi minde os selv om at det er et grundvilkår for alle mennesker. Det betyder ikke at noget er gået galt, eller at vi skulle have gjort noget (eller været) anderledes. Fornemmelsen af forkerthed (det må være mig der er noget galt med!), kan lede til skam og oplevelsen af at vi er udenfor eller ikke hører til.
Mindfulness eller over-identifikation
Mindfulnes er at vide og anerkende det ubehag vi oplever, imens vi oplever det. Det er et udgangspunkt og startsted inden vi kan reagere med varme og støtte. Mindfulness er at kunne vende os hen mod de ubehagelige følelser uden at blive fanget af dem, og uden at undgå eller ignorere dem. Når vi bliver overvældet af følelser, tanker eller kropslige stemninger, så er vi det modsatte af mindful, så er vi nemlig i det jeg kalder ’over-identifikation’: Vi er fanget af dramaet og har mistet kontakten til den indeni os der oplever.
Vil du vide mere om Self-Compassion?
Check mit korte audiokursus her
