Empatisk stress er én årsag til omsorgstræthed

Én af de måder hvorpå Self-Compassion kan transformere vores mentale sundhed på, er ved at gøre det muligt for os at være der for andre uden at miste os selv. Det er især vigtigt for dig, der har en hjælper-rolle ift. andre. Hvad enten det er på dit arbejde eller i dit personlige liv.

Når vi er ved siden af andre, der oplever følelsesmæssig eller fysisk smerte, så reagerer vores eget nervesystem helt konkret på den andens oplevede smerte. Nogle forskere mener dette sker via de såkaldte spejlneuroner, mens andre fokuserer mere på de dele af hjernen, der er dedikerede til af vurdere sociale situationer. I begge forklaringsmodeller viser det sig, at vi resonerer som en stemmegaffel på andres følelser og stemninger. Det kalder man empatisk resonans, og dens effekt på os kaldes empatisk stress. Man kan aflæse denne empatiske resonans på MRI scanninger.

Vi er skabt til at kunne navigere i sociale interaktioner, så vores evne til empatisk resonans har hjulpet os gennem hele menneskehedens udvikling. Den er bl.a. forudsætningen for, at vi kan samarbejde. Det er den empatiske resonans, der gør det muligt at aflæse situationer og stemninger i andre. Vi bruger den empatiske resonans i alle de situationer, hvor vi er omkring andre mennesker.

Empatisk resonans sker ofte på et pre-verbalt og instinktivt niveau. Derfor er vi sjældent bevidste om den indflydelse, som andres oplevede ubehag har på vores eget nervesystem.


Empatisk resonans kan give empatisk stress

Selvom vores empati er god og nødvendig, kan den give os problemer. F.eks. hvis vi dag efter dag er sammen med nogen, der oplever følelsesmæssig eller fysisk smerte. I sådan en situation vil vi over tid være i fare for at opleve stress eller belastningsreaktioner, fordi vores eget nervesystem oplever og resonerer med andres smerte eller ubehag.

Når vi er vidner til andre, der har det svært, så reagerer vores eget nervesystem helt konkret med at aktivere de centre i hjernen, der bearbejder smerte. Empatisk stress er derfor en normal reaktion på vores nervesystem. 


Vores nervesystem fungerer lidt som en stemmegaffel, og det er derfor vi nogen gange kan fornemme, hvordan de mennesker, vi er ved siden af, har det. Vi bliver altså påvirket rent fysisk af dem vi er sammen med, ligemeget om vi selv registrerer det i situationen eller ej.

Empatisk stress er derfor noget, der kan opstå, når vi over tid igen og igen skal være empatiske overfor andre, der har behov for vores hjælp. Empatisk stress er vigtigt at kunne opdage, da det bl.a. er medvirkende til stress og belastningsreaktioner – samt ikke mindst til omsorgstræthed.

Herunder ser du et billede af de centre i hjernen der aktiveres når du er empatisk og når du er medfølende.
De blå markeringer er smertecentre der aktiveres når vi er empatiske overfor andre i en svær situation, og de røde markeringer er medfølelse der aktiveres når vi har empati plus medfølelsen i vores indre reaktion overfor den andens ubehag.

Billedereference: Tania Singer og Olga Klimecki, Current Biology, Special Issue R875

Typiske reaktioner, når vi ikke opdager den empatiske stress 

Kan du regulere dig selv og dit nervesystem, når du bliver påvirket?

Opdager du overhovedet at du bliver påvirket af andres behag?

Kan du gøre det i alle situationer, også midt i et presset arbejde?

Det er faktisk svært, fordi det kræver at du er opmærksom på alle indre signaler i dig (fysiske, følelsesmæssige, kognitive), samtidig med at have opmærksomheden fuldt ud rettet mod andre og alt hvad der er relevant for situationen.

Hvis ikke du har tiden til at regulere dig selv, eller hvis du oplever for stort pres til at du kan, så vil du sikkert opleve omsorgstræthed på et tidspunkt.

Omsorgstræthed er når vi oplever

• Kort luntet eller irriteret (måske blot derhjemme)
• Træt eller svært ved at sove
• Følelsesløs eller følelsesmæssig udmattet
• Bebrejder dig selv, fx. når du ikke kan hjælpe så godt som du håbede, eller når samtalen måske kunne have været mere konstruktiv
• Trækker dig socialt fordi du ikke orker andre mennesker
• Samvittighedskvaler, evt. øget brug af undgåelses strategier
• Distancerer dig selv fysisk eller følelsesmæssigt fra dem du skal hjælpe
• Dårligere ydeevne og dårligere præstation
• Tager skyklapper på i nogle situationer, for at kunne holde til hverdagen

Hvis du over længere tid oplever omsorgstræthed, vil du kunne komme faretruende tæt på reel udbrændthed, hvor du oplever

• følelsesmæssig udmattelse,
• følelsesmæssig distancering til andre (også dem vi gerne vil hjælpe) og
• mindsket evne til at tænke klart og træffe (faglige) beslutninger

Inden du når så langt som de tegn, så begynder du måske at håndtere den empatiske stress ved at agere ud fra egne behov snarere end ud fra behov hos den der oplever ubehaget. Du kan fx

• have fokus på at mindske eget ubehag, fx ved at meget hurtigt gå i fixe og rådgivnings-mode (så den anden der aktiverer dit ubehag hurtigt kan ’løses’)
• have let til frustration og irritation og en ’jeg-skal-sgu-nok-klare-det’ mentalitet
• distancere dig selv fra dem der har brug for hjælp, enten fysisk eller følelsesmæssigt eller lukker lidt af for at andre kan komme tæt på
• gøre dig selv lidt følelsesløs, fx med alkohol, mad, travlhed(sætte flere projekter i gang) eller ved at indtage en stoisk tilgang til alt (fremstå upåvirket, standhaftig og logisk fremfor alt)

Det er alle måder vi søger at beskytte os selv på, men det mindsker vores evne til ærligt og direkte at skabe en god og tillidsfuld kontakt til andre.

Vil du blive bedre til at regulere egne indre fornemmelser, stemninger og følelser?

Vil du blive bedre til at genkende når du påvirkes af andres følelser eller ubehag?

Vil du øge din mentale sundhed og indre ressourcer, så du kan blive ved at være der for andre?

Så er Self-Compassion den hurtigste vej.