Omsorgstræthed – fra forståelse til handling

Det er et helt sindssygt vigtigt redskab til at passe på sig selv.

Carina Juul er bestyrelsesmedlem i lærings- og vidensnetværket, RIV og uddannet Social- og sundhedsassistent, og i november 2023 havde hun arrangeret en heldagsworkshop i Compassion for sine kollegaer i RIV.

Carina selv har arbejdet med mennesker i mere end 18 år og var for 8 år siden langtidssygemeldt med stress. “Noget som desværre er meget udbredt i omsorgsarbejde”, fortæller hun.

Da hun tidligere på året lyttede til episode 23 af Marie Stenbjergs podcast ‘Det Blinde Punkt’, hvor Helle Laursen deltog for at tale om Compassion, var det første gang, Carina hørte om metoden.

“Det var en kæmpe øjenåbner”, fortæller Carina.

“Helle snakkede ind i, at det er helt naturligt, at man ‘tager ting med hjem’. At man faktisk er nødt til det. Det er noget, som nogen steder er enormt tabubelagt, og som bliver set som et svaghedstegn i sundhedssystemet, når man ikke kan skille tingene ad og give slip på oplevelser fra arbejdsdagen. Det gav mig en følelse af at være forkert, når jeg ikke bare kunne ‘lukke ned’. Jeg synes, at Compassion lød spændende og som et godt værktøj til at få mere fokus på, hvordan vi passer bedre os selv i omsorgsarbejdet og samtidig kan være noget for andre.”

Om workshoppen fortæller hun, at hendes kollegaer i RIV-gruppen var meget begejstrede.

“Evalueringerne har været udelukkende positive. Det er et helt sindssygt vigtigt redskab til at passe på sig selv. Ingen andre gør det. Det går op i effektivitet og penge. Det har så store konsekvenser, når man ikke passer på sig selv - også for omgivelserne.”

Selv er hun blevet mere opmærksom på vigtigheden af at sige fra og har fået redskaber til at sige fra på en pæn og respektfuld måde uden at få ondt i maven over det, og så er hun blevet bedre til at passe på sig selv og sine kollegaer, fortæller hun.

Anette Bygum er læge. I dag er hun privatpraktiserende med egen hudklinik og professor på OUH, hvor hun tidligere var overlæge på. Hun deltog i starten af 2023 på online forløbet Self-Compassion for sundhedsprofessionelle.

Anette har ellers ikke altid været overbevist om vigtigheden af self-compassion, men begyndte allerede for en del år siden at interessere sig for compassion.

Dengang var Anette ansat som overlæge på hospitalet, og hun fortæller om en hverdag med lidelse blandt patienterne, et højt sygefravær blandt kollegaer og mange udfordrende situationer, hvor hun ofte følte, at hun kom til kort.

Samtidig var hun fanget i et fagligt miljø, som hun for alvor åndede og levede for, men hvor arbejdskulturen var hård, og hvor man bedst overlevede ved at pakke sårbarheden og empatien væk.

Arbejdet var en vigtig del af hendes liv, men hun kunne til sidst ikke genkende sig selv i de rammer, hvor hun måtte gå på kompromis med sine værdier.

Allerede dengang havde hun fokus på compassion og forsøgte at introducere elementer af det i hverdagen blandt kollegerne, men det havde ikke ledelsesmæssigt fokus.

Hun har dog igennem alle årene været overbevist om vigtigheden af compassion på det sundhedsfaglige område - og det er netop compassion - til patienterne og kollegerne - hun har givet plads til at udfolde sig sideløbende med fagligheden i hendes egen klinik.

Derfor var hun heller ikke spor i tvivl om, at hun skulle med, da hun gennem mit nyhedsbrev blev introduceret til mit nye forløb Self-Compassion for sundhedsprofesionelle.

-Fordi lægefaget er hårdt, og der er meget lidelse forbundet med det, “men man kan bedre være med ubehaget og vise sympati og empati over for andre med compassionredskaber, fortæller Anette.

At forløbet handler om Self-compassion var dog nyt for Anette.

“Jeg har haft en modstand på self-compassion. “Nu skal du bare sidde og have ondt af dig selv og tage dig af dig selv før andre”, men det er jo de andre, vi er der for.
Jeg har aldrig rigtig forstået det med at tage iltmasken på sig selv først. Men da jeg så tog den pause, så kunne jeg se, hvor vigtigt det er, at jeg lader mine batterier op. Jeg skal inkludere mig selv i cirklen af dem, jeg vil passe på. Jeg skal give plads til sårbarheden, Fordi hvis du giver plads til din egen sårbarhed, så sker der noget magisk. Så kan jeg bedre forbinde mig med patienterne, og lige så snart jeg gør det, bliver vores samarbejde meget bedre”

Og netop forbundethed er noget af det, Anette ser som sin vigtigste opgave som læge.

“Læger vil så gerne fikse problemer. Men det kan du i princippet få en robot til. Det er den menneskelige faktor, som er alfa og omega. Jeg møder patienterne der, hvor de er. Hvis jeg er nærværende og mindful, så trækker jeg ikke bare egne overbevisninger ned over hovedet på dem. Så ser jeg deres perspektiv. Og det kræver langt mindre energi, fordi jeg undgår modstanden. Fordi patienterne har tillid til mig.”

Anette fortæller, at hun er blevet mere selvkærlig, og så beskriver hun, hvordan et af de mest enkle redskaber, hun har fået med fra forløbet, er at tage mentale pauser og at ‘grounde’. Noget som skaber mere ro i hendes hverdag og gør de svære situationer nemmere at håndtere

“Hvordan forebygger vi, at vi bliver nedbrændte?”

-Sådan spurgte Jette Bjerre sig selv i sit arbejde som sygeplejerske og supervisor for kollegaer.

Jette brugte allerede compassionredskaber i sit arbejde som supervisor, når samtalerne med andre sundhedsfaglige handlede om svære oplevelser og hårdt arbejdspres.

-Men hun savnede inspiration og evidens til at understøtte metoderne, og derfor tilmeldte hun sig i foråret 2023 mit forløb Self-Compassion for sundhedsprofessionelle.

“Det har givet mig en helt anden måde at være i ro på generelt”, fortæller Jette om forløbet.

I en travl hverdag i den sundhedsfaglige verden er det vigtigt, at det ikke er for langhåret, men er nemt og konkret.

Hun forklarer, at hun savnede metoder til både at kunne passe bedre på sig selv og hjælpe supervisionsgrupperne med at gøre det samme, og dermed hjælpe til med at forebygge udbrændthed og stress.

-Men det var vigtigt, at metoderne var konkrete og nemme at implementere i en travl hverdag og ikke mindst, at det ikke blev for langhåret. For som Jette forklarer:

“I en travl hverdag i den sundhedsfaglige verden er det vigtigt, at det ikke er for langhåret, men er nemt og konkret”

Jette fortæller, at det har været meget brugbart at se, hvordan Helle faciliterer og normaliserer det, der er svært.

Det har været til stor inspiration for hende efterfølgende i svære situationer, hvor hun blandt andet har skullet håndtere forråelse blandt en gruppe af kollegaer.

“Tidligere ville jeg have været hårdt ramt, men på baggrund af det, vi har gennemgået på kurset, kunne jeg berolige mig selv på en helt anden måde. Jeg kunne berolige andre og kunne på en ny måde normalisere det, der var svært for grupperne, og være helt anderledes til stede”.