Når empati dræner

Kender du til det at blive drænet eller påvirket af andres sindsstemninger?

Hvad enten du bliver meget påvirket af andre, eller blot kan føle dig lidt relations-træt indimellem, så finder du her en forklaring på hvorfor det sker - og et par tips til hvad du kan gøre for at mindske det.

Lad os starte med lidt fakta, der måske kan overraske dig.  

Vi har nemlig brug for at nuancere vores forståelse af empati, så vi kan bruge det endnu mere konstruktivt. Det gælder især dig der arbejder med mennesker, men også dig der 'bare' oplever dig selv sensitiv ift. andre.

Empati kan dræne!

Vi mærker følelser. Både vores egne og andres.

Vores eget nervesystem reagerer på hvordan dem omkring os har det. Nogle gange mere tydeligt end andre, men det er en automatisk menneskelig reaktion, som vi ikke kan undgå.

Du kan ikke undgå at registrere hvordan andre har det. Måske er det ubevidst. Men du bliver påvirket af det, nevertheless. (!)

Du kender det fra når du møder nogen på gågaden og bliver i godt humør med det samme. Eller det modsatte: når du bliver irriteret, træt eller drænet efter et møde med den kollega (borger, klient, nabo, tante) der altid gør et eller andet, der bare er lidt for meget.

Og så er der den snigende udkørthed, der kommer over tid og som er umulig at sætte en finger på. Den der bare gør os uendelig trætte og udmattede. 

Relations-trætte. Omsorgstrætte, Måske endda på vej mod udbrændthed. Udmattede af de krav om at forholde sig til andres situation. Måske ind imellem trætte af den rolle vi måske har som hjælper (mor, far, behandler, pædagog, underviser, sagsbehandler, ansvarlig for dele af andres proces i alle mulige situationer).

At empati kan dræne betyder ikke at vi er trætte af at være den der har en vigtig rolle overfor andre. Men fordi det kan dræne, skal vi blive mere bevidste om hvad empati egentlig er, så vi kan bruge det uden at miste os undervejs.

Lad os nuancere empati

Idag ved vi hvordan empati påvirker vores hjerne og nervesystem.

Kort fortalt, så reagerer hjernens centre for smerte, når vi er empatiske med nogen der oplever fysisk eller følelsesmæssigt ubehag.

Men hjernen reagerer helt anderledes når vi oplever medfølelse, for nogen der har det svært. I de situationer er det centre for samhørighed, kærlighed og glæde, der aktiveres!

Det betyder at det ikke er selve det at være sammen med nogen der har det svært der dræner os. Det er snarere hvordan vi agere og reagerer (oftest ubevidst) i situationen, der er afgørende for om vi bliver drænet.

Det er bl.a. et tysk forskerteam under ledelse af Tania Singer der har nuanceret forståelsen af hvad empati er. Hun fortæller, at den præcise definition er at sige, at empati er en forløber for medfølelsen. Hun forklarer forskellen sådan her: ’’Når jeg er empatisk over en anden, der lider (er fanget i følelsesmæssig eller fysisk) smerte, så lider jeg selv….. til forskel fra når vi har medfølelse for en andens lidelse. Dér føler vi omsorg, kærlighed og varme og kan herudfra udvikle en stærk motivation og ønske om at hjælpe den anden.’’

Du kan se mere i et interview med hende her: https://www.cogneurosociety.org/empathy_pain/

Du kan se noget af den forskning hun har lavet om compassion, lige her: http://www.compassion-training.org/

Er du i risikozonen for at blande empati og medfølelse sammen?

Når vi tager vare på andre i en professionel sammenhænge – så er vi i risikofeltet for at udmatte os selv.  Det kan ske ligemeget hvor glad du er for dit arbejde! Det har intet at gøre med faglighed.

For at undgå udmattelsen, skal vi tage vare på ikke blot de andre, men også på os selv. Det er nødvendigt at kunne sætte vores egne behov til side. 

Men når frustrationen, stressen, udmattelsen sætter ind, så mister vi ofte evnen til at tage vare på os selv først. Vi mister evnen til at regulere egne følelser, stemninger og fysiologiske reaktioner.

Med andre ord: for meget empati kan få os til at brænde ud. Derfor skal vi skelne mellem empati og medfølelse.

Så hvad kan vi gøre?
Stop med at gøre det her først!

Du kan ikke 'lukke af', eller 'rulle gardinerne for' eller bare 'lægge det fra dig' når du kommer hjem.  Du kan heller ikke 'gøre dig hård' og 'være ligeglad', selvom du ved der ikke er noget du kan gøre mere i den enkelte situation.

Pointen i den nyere forskning er, at vi bliver påvirket rent fysiologisk af dem vi er omkring!

Istedet for at prøve at lukke af, skal du øge din evne til at regulere dig selv.

Self-Compassion er en meget effektiv og evidensbaseret måde at regulere dig selv på. Self-Compassion er at kunne berolige nervesystemet, også når vi ikke helt ved hvorfor vi reagerer. Derfor er Self-Compassion en sikker måde at regulere dig selv på. 

Der er tre elementer i at regulere dig selv og dit nervesystem:

Første skridt er opmærksomhed.

Vær nysgerrig på hvad DU oplever midt i det hele. Ikke fordi du skal være centrum eller fylde. Men fordi du ikke skal miste kontakten til dig selv undervejs.

Vær nysgerrig. Træn din opmærksomhed, for uden den kan du ikke skelne om du er fanget i empatien uden medfølelse, eller om du 'lukker ned' i et forsøg på at afskærme dig.

Din bevidsthed er afgørende for at kunne gå fra 'empatisk respons' til 'medfølende respons'.

Andet skridt er at huske at medfølelse ikke er en følelse, men en evne der kan trænes.

Medfølelse er ikke at have medlidenhed med andre. Eller med os selv (medlidenhed med os selv fører for det mest blot til selvkritik).

Medfølelse kommer blandt andet, når vi kan se egne og andres sårbarheder og reaktioner som alment menneskelige i situationen.

Medfølelse kan trænes. Det er en evne vi kan styrke. Ligesom at løfte vægte, ligesom at meditere, ligesom at bage kager. Vi kan blive bedre, når vi bruger tid og opmærksomhed på det.

Det er den her del der i vores nervesystem aktiverer positive følelser og oplevelse af kontakt.

Tredje skridt er at relatere til os selv med venlighed og accept.

For at kunne sætte os selv til side på den gode måde, når vi er sammen med andre vi skal tage vare på – så skal vi være klar over, at vi skubber os selv til side. Bevidsthed er nøglen her.

Hvis vi tværtimod prøver at undgå vores egen smerte, vores egne følelser og egne reaktioner, bliver vi bedre til at dømme andre. Fordi vi har brug for at holde afstand til dem der vækker svære situationer. Eller vi kan falde i behov for at ’’fixe’’ den anden. Komme med de hurtige kommentarer om ’’du skulle have sagt….’’ Eller ’’du skal nok gøre dit og dat’’. At komme med de her ’’fixe’’ kommentarer, gør kun at andre føler større afstand til os.

Når vi kan tage vare på os selv, kan vi automatisk holde vores grænser på en sund måde. Vi kan have os selv med – uden at miste os selv. Vi kan sætte os selv til side, så vi reelt kan være tilstede for en anden. Vi kan med andre ord regulere egne følelser, og det betyder at nervesystemet er klart, fokuseret og at vi har adgang til hele vores faglighed.

Så husk: du skal have dig selv med, for at kunne sætte dig selv til side og hjælpe andre