Medfølelse eller medlidenhed?
Magasinet LIVTAG er et magasin for ulykkesramte. Deres journalist kontaktede mig da hun skulle skrive om medlidenhed og medfølelse, og det blev der en meget fin nuanceret artikel-serie ud af. Her kan du hente de uddrag af artiklerne, der har fokus på medfølelse.
Der er især fokus på pårørende, samt på konkrete måder at forstå og bruge medfølelse på.
De to er ikke det samme.
I hverdagssprog bruger vi måske ordet medfølelse om medlidenhed eller det at føle for meget af den andens smerte. Men de to ting er meget forskellige.
Medlidenhed er mere distanceret, og når det er overfor os selv er det mere at opleve sig selv som et offer.
Medfølelse er den aktive evne til at opdage og handle når der er smerte, ubehag eller lidelse - i andre eller os selv.
Se mere lige her, om de myter om indre medfølelse jeg oftest støder på.
Empati handler om at mærke eller forstå et andet menneskes følelser.
Medfølelse bygger oven på empati. Den rummer samtidig ønsket om at lindre lidelsen og evnen til at være til stede uden selv at blive overvældet.
Nyere forskning peger på, at det ikke er medfølelse, der udmatter os. Det er den empatiske belastning, når den ikke bliver reguleret.
Omsorgstræthed er en naturlig reaktion på over længere tid at være ved siden af mennesker, der har det svært. Når vi igen og igen bliver følelsesmæssigt berørt af andres lidelse uden samtidig at få mulighed for at regulere belastningen, kan det føre til omsorgstræthed. Som pårørende kan det være fordi der ikke er tid eller mulighed fopr aflastning, samtidig med at det følelsesmæssige pres er stort.
Det er ikke omsorgen i sig selv, der udmatter os. Det er den vedvarende empatiske belastning, når den bliver stående uden tilstrækkelig regulering og støtte.
Se meget mere i artiklen her
