Her er et kort uddrag fra Klub Compassion, om at bruge Compassion strategierne ind i hverdagen. Det du får her er Tip nr. 3 (ud af 7) der gør det muligt at bruge intensionen i Compassion uden nødvendigvis særskilt tid.
Tip 3: Hvad gør du allerede der virker?
Medfølelse og støtte overfor os selv er at være opmærksom på hvad der skal til, for at vi bedre kan gøre det vi gerne vil.
Du gør garanteret allerede en masse ting – du løber, spiser mad der nærer dig, tager fri med venner, nyder dit varme bad eller holder fri med en god film. Gør mere af det!
Hvad gør du allerede som beroliger og lindrer din krop? (Fx tid i naturen, gå langsomt gennem dagen, have smoothie med som madpakke, fodbad, fysisk træning)
Hvad gør du der støtter dig mentalt eller følelsesmæssigt? (Fx læser en god bog, mediterer, hører musik, snakker med venner, beder om hjælp fra kolleger)
Hvad gør du af gode ting sammen med andre? (Fx arrangerer tid med ægtefællen, tager på loppemarked med naboen, laver kager med ungerne, nyder pauserne med kollegerne).
Lyt med i lydfilen herunder og lav flere ideer selv. Husk også alle de ting du gør i løbet af dagen, mens du er midt i andre gøremål (Fx stikker hovedet ind til yndlingskollegaen, plukker en blomst på vej hjem, drikker idn yndlingste på arbejdet).
Lydfilen hedder 'selv-medfølelse i hverdagen'.
PS. Lav gerne en liste over alt det du havde glemt der også er godt for dig at lave. Sæt den på køleskabet eller i din kalender så du ser den tit. Og gør mindst to ting hver dag,
Kontaktinformation: Tlf.: 30257548 | email: helle@nordic-compassion.dk