• Home
  • |
  • Blog
  • |
  • Lær at fejle med Self-Compassion

Er du god til at fejle?
 Self-Compassion kan hjælpe dig, når du fejler.

Hvis ikke du er god til at fejle, så synes jeg du skal øve dig!

Vidste du at ’Museum of Failure’ i Helsingborg i 2017 lavede en udstilling om fejl og floppede ideer? At de fik så stor succes med udstillingen at den turnerer verden rundt, og lige nu angiveligt er i Taiwan?

Nej, vel?

Men hvorfor kan det blive et tilløbsstykke? Vi plejer jo ikke at tale om de fejl vi laver?

Ideen bag museet var at sætte fokus på hvor mange fejl der laves i innovationsprocesser, og ikke kun de fejl der bliver til en baggrundhistorie for succes bagefter.

Der var desuden en opslagstavle hvor alle kunne sætte en post-it note med en beskrivelse af deres egne mere personlige fejl. Langt de fleste handlede om fejl og fortrydelser i familie og kærlighedslivet. Det blev én af de mest sete dele af udstillingen.

Vi har nok alle brug for at spejle os i at vi ikke er de eneste der fejler og fortryder noget.

Samuel West, manden bag projektet, sagde at han tror museet blev et stort tilløbsstykke fordi »Det føles oprigtigt og autentisk«. Han fortsætter:

Det kan nemlig være rart at høre om andre menneskers fejl. Særligt i 2021, hvor ordet nulfejlskultur er blevet brugt nok gange til, at det er blevet optaget i ordbogen.

»Jeg bliver irriteret, når fiaskoer bliver kapret af fortællinger om succes. Det betyder underforstået, at du kun er velkommen her, hvis du er succesfuld nu. Hvilket er en omgang bullshit, de fleste fiaskoer leder ikke til succes. «

Læs artiklen her, eller hent den som PDF her

Kreative processer og nytænkning har gennem de seneste år haft fokus på netop det at vi kan og tør at fejle. Brene Brown er en af fortalerne (måske mest kendt for hendes TEDx talk om skam og sårbarhed) og hun taler om at sårbarheder og uperfektheder og fejl er selve udgangspunktet for al slags kreativitet.

Samtidig er der nok ingen af os der ligefrem nyder at fejle. Vi råber helst kun højt om fejl når de bagefter kan ses i et andet lys. Gerne et lys hvor de førte til noget godt.

Men ikke alle fejl fører noget som helst med sig andet en nederlag, skuffelse eller spildte penge, tid, energi.

MSC-kurset handler om at turde være ægte. Også når du fejler.

Self-Compassion handler egentlig ikke så meget om at lære en teknik.

Det man træner i self-compassion er at forholde sig med varme, støtte og et modigt klart seende åbnet hjerte til alle de uperfektheder, sårbarheder, ubehageligheder og svære ting som vi som mennesker går igennem. Både os selv og andre.

Fordi livet er svært, fordi vi bliver udfordret, fordi vi føler os ikke nok, fordi vi fejler i noget der er vigtigt eller ser alt for sent hvad vi kunne have gjort bedre eller anderledes.

Vi skal hverken dyrke eller fejre fejl og ubehageligheder. Men vi skal turde stå ved det og stå midt i dem. Fordi det er uundgåeligt, og fordi vores nervesystem bliver aktiveret til 'kamp-flugt' reaktion, når vi oplever ubehag.

Vi alle har brug for varme og støtte, især når vores nervesystem bliver aktiveret af fejl og frygt for fejl.

Dét er et vilkår for os alle. Jo bedre vi kan rumme det, jo bedre kan vi ha’ det imens vi lever.

Jo mere støtte, varme og visdom vi kan krydre hverdagen med, jo bedre kan vi se det der er virkelig vigtigt. Og handle på det, der er virkelig vigtigt. Også selvom vi lavede dumme fejl i sidste uge.

Self-Compassion handler om at mestre vores egen indre verden. Især når den er ubehagelig. Så kommer vi nemlig hurtigere ud af ubehaget.


Lignende artikler

Artikel om empati i Politiken

Artikel om empati i Politiken

Den kraftfulde Self-Compassion

Den kraftfulde Self-Compassion

Lær at fejle med Self-Compassion

Lær at fejle med Self-Compassion

Dét her er Self-Compassion

Dét her er Self-Compassion

Self-Compassion interview med Helle Laursen

Self-Compassion interview med Helle Laursen

Hvordan snakker du med dig selv? (Del 2)

Hvordan snakker du med dig selv? (Del 2)

Hvordan snakker du med dig selv? (Del 1)

Hvordan snakker du med dig selv? (Del 1)

Ni tips til mental sundhed med self-compassion

Ni tips til mental sundhed med self-compassion

Hvad er Compassion og Self-Compassion?

Hvad er Compassion og Self-Compassion?

Kontaktinformation: Tlf.: 30257548 | email: helle@nordic-compassion.dk