Gratis tips til compassion øvelser, som giver livsglæde og overskud

Compassion giver mere livsglæde og overskud

​ 7 tips til compassion øvelser, som giver mere livsglæde og overskud hver dag

​TIP 1: Stop op og opdag, hvad du egentlig har gang i.

Er du faldet i fælden med at tro, at selvkritik er en god måde at sikre, at vi fastholder motivation og overskud? Det er det ikke. Selvkritiken dræner os i længden og gør det sværere at opnå det, vi gerne vil. Så stop med at tage dig sammen, være hård ved dig selv, sur på dig selv eller bare irriteret over, at du reagerer, som du gør. Det er en ond cirkel. Opmærksomhed, der ikke overdramatiserer eller skubber det, du oplever under gulvtæppe er nøglen. Koblet med en intention om at gøre det, der v-i-r-k-e-l-i-g-t er vigtigt for dig. Rum dine uperfektheder. Du deler dem med alle mennesker på jorden. Og det er en af de vigtigste compassion øvelser.

TIP 2: Håndter ​følelser som en voksen, der passer børn

​Håndter de negative tanker og følelser​, som om du er den voksne, der holder øje med børnene på legepladsen. Dét perspektiv med opmærksomhed, nysgerrighed og et større overblik, er det, der er behov for. ​Lær at tackle dine følelser, så de ikke styrer dig. Når det er svære følelser, du oplever, så få noget hjælp til at tackle dem. De er ikke dig, og du skal ikke lade dit liv styres af svære følelser.

TIP 3: opfør dig overfor dig selv, som du ville overfor en god ven

Hvis du står midt i noget, der er svært eller udfordrende, så spørg dig selv, hvad du ville sige til en af dine gode venner. Hvilket råd ville du give? Hvad ville du forvente var en rimelig og almindelig reaktion for din ven i netop den situation? Hvilken intention ville du have ift. det du siger til din ven? Kan du sige og gøre de samme ting over for dig selv? 

TIP 4: tag vare på dig selv, og mærk hvad du har behov for

Brug spørgsmålet ’Hvad har jeg i sandhed behov for lige nu?’ Ikke ’lyst til’ eller ’krav på’ eller ’burde få/ha/gøre’, men det dybere behov for at kunne stå og tackle den situation, du er midt i lige nu. Når du ved det, kan du udtrykke det på en måde, der er støttende for dig og dem omkring dig. Bed om det, du har behov for. Udtryk dig. Andre kan ikke læse dine tanker! Heller ikke selvom du synes det ville være rart, eller at de burde kunne. 

TIP5: Giv dig selv lov til at ’lukke ned’

…eller lade op på måder, der beriger dig eller fylder dig op med energi. Måske logge ud af facebook. Måske læse en bog. Sove en lur. Danse til musik. Sætte din yndlingsfilm på. Self Compassion minder os om, at vi ikke altid skal være ’på’. At vi ikke altid kan være ’på’. Faktisk lukker vi ned, mister koncentrationen eller lytter ikke til, hvad der bliver sagt, hvis vi presser os selv for meget. At give dig selv lov til at lukke ned vil give dig mere livsglæde og overskud i hverdagen.

TIP 6: Husk perspektiv af fælles menneskelighed

Når du møder modgang, så mind dig selv om, at det er menneskeligt at fejle, at blive ked af det, at være træt og udkørt, vred og alt det andet. Perfektion er ikke at kunne alting, men at kunne tage vare på dig selv gennem et liv, der byder dig alting. Overvej, hvad du har til fælles med alle andre mennesker. Din sårbarhed. Dit ønske om livsglæde. Din længsel efter ro, fred og overskud. 

Og tag imod støtte og kærlighed fra andre. Tag det ind. Lad det lande i dig. Lad det fylde dig op. Du har brug for det ligesom alle andre. ​

TIP 7: vær modig

Det er modsat vores instinktive reaktion at anerkende alt det svære, ubehagelige, trælse.​ Self Compassion minder os om, at vi ikke kan få det ubehagelige til at gå væk ved at lade som om, det ikke er der, undgå det eller skubbe det væk. Problemer og følelser kan kun ændres, når vi først anerkender, at de er der. Det er derfor venlighed og medfølelser er afgørende. Så har vi nemlig noget at gøre og en måde at håndtere det ubehagelige på, når vi opdager det. Så behøver vi hverken være bange for det eller at undgå det. ​Vi er her ikke for at modstå alting eller uberørte kunne fastholde ethvert ydre mål. ​Husk på, at alt forandrer sig. Lad dig blive rørt og forandret, mens livet flyder igennem dig. Du er den, der oplever, den der observerer, at du oplever, og den der bliver forandret af det, du oplever. På én og samme gang. God arbejdslyst!

Kh Helle

Lær det her:

Mindful Self-Compassion (MSC) kurset giver dig helt konkret sanse-oplevet erfaring med nuancerne i empati og medfølelse, og ikke mindst en lang række compassion øvelser, du kan træne og bruge det lige midt i hverdagen og få mere livsglæde og overskud (Uden at tage dig særskilt tid til det!)Se næste kursus her: https://nordic-compassion.dk/msc-kurser/