Præstationskrav skaber din selvforståelse

Præstationskrav og selvforståelse

​​Præstationskrav er ikke kun noget, vi selv finder på!

Er din selvforståelse også baseret på præstationer?

​​Kender du det at være kritisk eller hård ved dig selv? Så læs med her, og opdag, at det ikke kun handler om dig, men snarere om samfundets høje præstationskrav.

Der er nemlig også kulturelle og samfundsmæssige grunde til, at vi bliver ekstra hårde ved os selv. Ser du også indimellem X-factor eller Vild med dans eller ​Maddysten? Eller de andre programmer, der udvælger enkelte som særlige, der kårer vindere ? De sidste 10-15 år har vi set et fokus på enkeltpræstationer som aldrig før. Vi leder efter dem, der kan træne sig til særlige præstationer, eller dem der kan vinde. Dem der kan mere af noget end gennemsnittet. Det er generelt gennem præstationer, at vi anerkender hinanden. Ikke kun i konkrete udmeldinger, men meget ofte også i mere subtile tanker om andre. ‘Nå, træner du virkelig op til halvmaraton?’ eller ‘Du  kan både være tynd og sund og have et krævende job, hvordan f*** gør du det, og hvorfor kan nogen bare alt?’

Det​ her fokus på præstation i vores samfundet har en bagside:

Vi vil helst være lidt over middel alle sammen. Finde lige DET område, hvor vi hver især kan noget særligt. Men vi kan jo i sagens natur ikke alle være over middel. Kristin Neff, Associeret professor i psykologi på Austin Universitet, taler om, at hvor vi engang oplevede trusler i form af tigre og overlevelse, så er den ovelevelseskamp nu på vores selvforståelse.Vi skal kæmpe for vores identitet. For vi s-k-a-l have en identitet, så vi kan overleve. Og i dag skal vi helst være særlige alle sammen. Eller i det mindste særlige til et eller andet. Det er et pres. Et konstant pres. Et fysiologisk usundt pres. Et pres, som vi i dag internaliserer og gør til vores egen kamp om identitet. Faren er ikke tigeren, men hvad de andre tænker om mig, og hvad jeg tænker om mig selv. Vores krop reagerer nemlig på samme måde overfor ydre trusler (tigre og vrede elefanter) som på indre trusler (‘åh nej, jeg er ikke _____nok ‘(særlig nok, smuk nok, dygtig nok). Det betyder, at dit nervesystem kæmper. Ikke kan holde fri og slappe af, fordi der hele tiden er noget på spil. En kamp for overlevelse.En kamp som hele tiden støttes af vores fokus på præstationer, og fokus på individer. F.eks. i TV serier hvor enkeltpræstationer hyldes.

Det konstante pres for vores nervesystem er med til at øge vores stress.Og nej, der er ikke noget i vejen med at præstere. Eller at ville blive dygtig. Slet slet ikke.

Men der er noget i vejen med det når det hindrer en almindelig evne til at falde til ro. Der er noget i vejen, når vi baserer vores selvforståelse på præsentationer. Der er noget i vejen, når præstationskrav bliver noget vi skal imødekomme og klare fra vugge til grav. Fordi det er urealistisk. Fordi det ikke støtter almindelig sund udvikling i at kunne præstere. Det bliver et pres, der blot ødelægger. Det føder selvkritik. Selvkritikken aktiveres, når vi hele tiden sammenligner og vurderer os selv ift. andre.​ For det er vel sjældent, dig der vinder den sammenligningskonkurrence? For det meste så ligger vi mærke til alt det, de andre kan, som vi ikke kan. Alt det de er bedre til. Bortset fra når vi indimellem har brug for et boost selv, så dømmer vi andre – hun er ikke lige så god til at lave madpakker til børnene som mig. Eller min kage til klassefesten var bedre. Eller min hår er plejet bedre end de andres. Min mand er flottere/dygtigere/ bedre til xxx. Vores selvforståelse kommer til at bygge på sammenligning og vores evne til at præstere.

​Men selve det at sammenligne os med andre er hovedproblemet. Vi dømmer. Vi sammenligner. Vi vurderer.

​Det er den slags stof, som selvkritikken lever af. Den aktiveres af vores grundlæggende overlevelsesmekanisme om at passe ind, at blive accepteret i gruppen. Vi polariserer. Vi deler os ind i grupper. Vi kæmper for at tilhøre den ene gruppe eller den anden. Vi peger fingre.​ Og Endnu værre: Selvkritik er både et aktiverende og vedligeholdende element i langt de fleste psykiske lidelser.

Der ER sammenhæng mellem vores øgede angst-, depression- og stresssygemeldinger og vores fokus i samfundet generelt. Det gælder ikke kun i Danmark. Det er generelt i den vestlige verden, at vi oplever det her fokus. På hvem der er inde (og dermed hvem der er ude), på hvem der kan (og dermed på dem der ikke kan).

Der er flere – også danske – fagfolk, der peger på problemet: Eva Secher Mathiasen, Formand for Psykologerne, peger på at ‘Verdens lykkeligste folk er tynget af angst og præstationskrav’»Vi dyrker gennemsnittet, som om de var eliten. Vi forlanger, de skal kunne mere, end de kan præstere, og det er der mange, der bliver psykisk belastet og syge af. I stedet skal vi lære at elske gennemsnittet. For vi kan ikke konstant præstere. Nogle gange skal man også bare glo ind i væggen og lave absolut ingenting – få fred for de konstante krav. Men den kan være svær at finde.” Læs hele artiklen her http://www.ugebreveta4.dk/verdens-lykkeligste-folk-er-tynget-af-angst-og-praest_20576.aspx

Sociolog Anders Petersen kalder det for ‘det blide barberi’:»I præstationssamfundet kan alt potentielt lade sig gøre. Derfor er du den eneste grænse for, hvor godt dit liv kommer til at være. Hvem vil ikke gerne være herre over sit eget liv? Hvem vil ikke gerne være fleksibel, robust og realisere sig selv? Det er jo så fint pakket ind, så vi accepterer, at vi er nødt til at udvikle os selv konstant. Men det bliver til en barbarisk tvang, som konstant presser os«. Læs hans artikel her: http://politiken.dk/debat/ECE3367376/praestationssamfundet-goer-os-deprimerede/

I selvudviklings-regi kalder vi det ‘den subtile aggresion i selvudvikling’. Det her  underliggende ønske om at vi kan forandre os selv og blive lidt mere perfekte , for derefter at være glade resten af vores liv.

​Så løsningen?

Mere forståelse for hvordan vi rent faktisk fungerer som mennesker. Plads til fejltagelser. Alt det vi gerne vil have – innovation, nytænkning, robusthed, evne til at tackle en kompliceret hverdag – kræver, at vi giver os selv og hinanden plads til fejltagelser.

Plads til sårbarheder, til at være menneske. Ikke maskiner der kun er gode nok, så længe de kan præstere og klare kravene. At have plads til sårbarheden giver indre styrke.

Lær meget mere i Klub Compassion, klik her

​Kh Helle

Lær at vende din sårbarhed til en styrke:

Mindful Self-Compassion (MSC) kurset giver dig helt konkret sanset-oplevet erfaring med nuancerne i empati og medfølelse overfor dig selv og andre – og forståelsen for hvorfor sårbarheder er menneskelige og ikke noget du skal kæmpe med. Se næste kursus her: https://nordic-compassion.dk/msc-kurser/

Eller se mere om indholdet i det kursus der kan give dig indre styrke: https://nordic-compassion.dk/indhold-msc-kursus/

​Vil du have adgang til min Klub Compassion?

​Så lærer du konkret og håndgribeligt hvad compassion er, hvordan du bruger det – OG du får adgang til vores fælles Compassion Forum med støtte og inspiration fra andre.

​Se mere her