De 3 nøgler du skal kende, når du har en hjælpe-rolle overfor andre

hjælpe-rollen

​Vil du undgå empatiudmattelse i dit arbejde?

Her er de her 3 nøgler helt nødvendige for dit eget helbreds skyld og for at din faglighed kan komme i spil.

Nøgle 1 for dig i en rolle hvor du støtter eller hjælper andre: Resonans

​At fornemme en andens situation er afgørende vigtigt, når vi har en hjælper-rolle. ​Det ved du allerede. Så det jeg vil oege på er de udfordringer der kan være lidt mere subtile ift. at bruge vores empati og skabe en god kontakt til den anden.

Andres sindsstemninger, følelser og livssituation,​ kan også overvælde os. At fornemme en anden vækker en verden af reaktion inden i os. Helt automatisk, uden at ​vi skal anstrenge ​​os.

​De reaktioner er ofte, at vi 'lukker af' for dele af det, som vi oplever. Fordi vi ikke har 'plads' til det hele i hvert øjeblik. Når vi lukker en smule ned for noget af det, som vi oplever i situationen, kan vi typisk reagere sådan her:

  • Du fikser. Løser problemer. Ser de muligheder der ikke blev brugt (og får måske lyst til at sige noget i retning af: Hvorfor sagde du ikke bare….)
  • Du vurderer og dømmer og tænker dit om situationen.
  • Du tager en anelse afstand, fordi du bliver berørt, er lidt for træt sidst på dagen, eller måske fordi det er svært at være ved siden af. Fordi du mærker for meget. Måske du endda er en af dem, der bliver lidt hårde i tonen? Lidt kritisk måske?
når empati dræner

​Vil du læse min blog om hvorfor empati og det at 'mærke en anden' ikke er så ligetil som vi ofte gør det til i daglig tale?  Klik her

Hvad er problemet med de tre automatiske reaktioner?

At de alle bringer mere afstand end nærhed.
​At de giver en klar rolle til dig som den der er i en anden situation, og fra den position kan vurdere​ (Og ingen af os kan jo lide at blive vurderet, når vi har brug for hjælp).
​At de ikke hjælper den, du ​vil hjælpe.

Med andre ord så mister vi den følelsesmæssige kontakt til en anden, når vi ​ ubevidst reagerer på en af ovenstående måder.

Så hvad er så alternativet?

Mød den du vil hjælpe, den du vil lytte til og støtte. Med varme og nærvær.

Langt de fleste problemer bliver markant lettere, når vi mødes med varme og nærvær.

Tænk på sidste gang en af dine venner gav dig det øre, du havde brug for. Et enkelt, ukompliceret øre der lytter uden at dømme, uden at fikse, uden at tage afstand.

Et ansigt der bliver der, hvor det er, men du kan vise, hvad der er behov for, eller hvad du ikke selv kan finde ud af.

Ikke fikse.

ikke vurdere eller dømme.

Med nærvær i stedet for afstand.

Der skal een ting til, for at vi kan det i alle situationer. Altså også sidst på dagen, når vi er pressede selv, når vi trænger til ro til at gøre andre opgaver færdige - eller når vi bliver rørt eller ramt på et subtilt plan der får os til at 'lukke lidt ned'.

Det der skal til, er evnen til at rumme dig selv først og fremmest. Evnen til Self-Compassion. Så kan du sætte dig selv til side og være der for den anden. Men uden at miste energien. Uden at det bliver en udmattelseskamp.

​Nøgle 2 i at hjælpe andre: Ressourcer

Den anden nøgle handler om at se ressourcerne.

Eller snarere om at hjælpe den anden til at se, bruge og udvikle egne ressourcer. At vise dem hvordan de kan se, bruge og udvikle deres egne ressourcer. Også dem, der endnu ikke er udviklet i s​å høj grad.

Det er sikkert en stor del af din faglighed. Det er vel let nok, tænker du måske?

Men der er meget mere til det at se ressourcer og styrkesider, end vi umiddelbart oplever i hverdagen. Det at se egne og andres styrkesider er IKKE at:

A.
​Bruge selvkritikken til at piske os selv eller den anden til at handle. ’Tag dig nu bare sammen’, ’gør det nu’. ​Ja, det kan virke i kort tid af gangen. Men der er en pris på sigt i form af en ond spiral af mere selvkritik. Især når resultatet ikke bliver, som vi (eller de) håbede.
Vidste du at selv-kritik er tværdiagnostisk del af stort set alle psykiske sygdomme? Der kommer i-n-t-e-t godt ud af at fortsætte selv-kritikken, eller af at vi kommer til at lade den andens selv-kritik fortsætte. Den er ikke nødvendig! Den er ødelæggende.

B.
Det at se​ andres styrkesider er heller ikke at lade følelsen af offerrollen fylde​ den vi gerne vil hjælpe. En indre frygt for at opleve nederlag er reel, ​men det er en iboende del af det at være menneske.

Det at se egne og andres styrkesider er at kende til, hvordan de udvikles. Fra os selv. Den vigtigste pointe er at ingen af os (!) bare 'let' har nogle særlige evner. ​Alle vores evner og styrker, er udviklet over tid.​ Med hjælp fra andre mennesker og fra situationer i vores liv.

Du er ikke kun født med f.eks. vedholdenhed. Den har du lært ved at være i situationer, hvor den var nødvendig, og hvor du havde støtte nok til at magte udfordringerne. ​

​Lær den anden at se deres styrkesider som noget der er i udvikling altid. Og se det i lyset af det, jeg plejer at kalde det ’fælles menneskelige perspektiv’. At det vi er gode til, er ​FORDI nogen har hjulpet ​os undervejs i ​vores liv til at træne den evne OG til at have bevidsthed om at ​vi KAN det.

​Tip til den aller-vigtige ressource at træne

Hvad er det der er mest behov for? Det er evnen til at tackle modgang. Evnen til at tage vare på os selv, evnen til at bede om hjælp, når det er nødvendigt. Og evnen til at reagere overfor os selv med venlighed og støtte, når vi møder modgang.

Med andre ord: den vigtigste ressource du kan træne er "Self-Compassion". Evnen til at møde dig selv med medfølelse, når du møder modgang, laver fejl, bliver overældet af skift, udfordringer og/eller følelser.

At være selv-medfølende er at reagerer overfor dig selv, som du ville overfor en god ven.

At være medfølende kan læres af alle. Vi kan træne det.  Det er måske det allervigtigste, du kan træne, hvis du er i en hjælperrolle på dit arbejde. Fordi det gør dig i stand til at være med andres behov, ønsker og krav uden at miste dig selv.

​Nøgle 3 i at hjælpe andre: accept

Den sidste og afgørende nøgle for dig der har en hjælper rolle, er "Radikal Accept".

Den første var Resonans. Den anden var Ressourcer. Den sidste handler om evnen til at rumme og se, det der er på spil, uden at miste os selv og uden modstand på situationen og det som den gør ved os.

Som for de andre to nøgler gælder det her både for dig og for den, som du hjælper.

Radikal accept.

At acceptere, er at rumme alt det, der er i det enkelte øjeblik uden at fixe det. Uden at ville det anderledes. Dvs. acceptere situationen som du befinder dig i. Tage hele situationens kompleksitet som udgangspunkt for det du kan gøre. ​

Det er du uddannet til at kunne, ift. at sætte din faglighed i spil overfor den anden. Men der er mere til Radikal Accept. Det er også s-a-m-t-i-d-i-g-t at acceptere og rumme alt hvad situationen gør ved dig, hvilket kan være svært nogle gange. 

Men hvorfor er det nødvendigt?
Fordi din evne til at rumme dig selv, den anden og hele situationen er afgørende for jeres kontakt. Det smitter. Følelser smitter. Hvis du kan rumme det hele, er det markant lettere for den anden.

Men det kan være svært at acceptere og hvile i en kompleks situation, fordi...
Din grænse for hvad du kan acceptere fra andre, er grænsen for, hvad du kan rumme af dine egne reaktioner, følelser og stemninger. ​Når vi kan rumme os selv, kan vi sætte os selv til side og lade fagligheden og den anden få den plads og opmærksomhed, som de har brug for.

Samtidig har vi en naturlig tendens til at afvise og undgå det, der er ​ubehageligt. Vi skubber det til side, vi prøver at ordne, fikse eller sørge for, at det kommer væk. ​ ​

Når vi som hjælpere står overfor andre der har behov for hjælp, så er de samme mekanismer i spil. Den vi skal hjælpe, har samme tendens til at undgå at mærke smerte. Og når vi også bliver fanget af automatikken i at undgå eller mindske smerten, så er vi længere fra at se problemerne i øjnene. Lige meget om vi går med på deres automatiske modstand, eller det er vores egen modstand mod det vi sanser og fornemmer indeni.

Vi har dobbelt arbejde som hjælpere – at rumme andres følelser og reaktioner, foruden at rumme vores egne.

Først når vi kan navigere i egne og andres følelser og egne og andres modstand, SÅ kan vi sætte os selv til side og lade fagligheden fylde i mødet med den vi hjælper.​

​Større grad af accept, er en større grad af nærvær i den givne situation. ​Dét sætter din faglighed i spil, og giver den endnu mere plads.

Som hjælper er det derfor vores opgave at hjælpe den anden til at se virkeligheden i øjnene – alt det vedkommne magter. Skridt for skridt. ​Radikal accept af alt det som virkeligheden indeholder.

Som hjælper er det dit ansvar at kunne være fuldt til stede i mødet med den anden. At først og fremmest rumme dig selv og dine egne reaktioner. Selv når der ikke er fremgang, eller der ikke er meget håb om forandring. Især der. Evnen at være lige der hvor den anden er kræver, at DU er der, hvor DU er lige nu.

Lær det her:

Mindful Self-Compassion (MSC) kurset giver dig helt konkret sanset-oplevet erfaring med nuancerne i empati og medfølelse, og ikke mindst en lang række måder du kan træne det på og bruge det lige midt i hverdagen (Uden at tage dig særskilt tid til det!)
Se næste kursus her: https://nordic-compassion.dk/msc-kurser/