Læs anbefalinger af bogen her

"En usædvanligt velskrevet og vedkommende bog om omsorgstræthed, omsorgsberigelse og det at være menneske i et arbejde med høje følelsesmæssige krav.

Med afsæt i biologisk og fysiologisk viden giver Helle Laursen en grundig og lettilgængelig forståelse af, hvorfor omsorgstræthed opstår, og hvordan vi kan forebygge den. Bogen viser overbevisende, at forebyggelse ikke blot handler om det enkelte menneskes robusthed, men om et fælles ansvar, hvor både individ og organisation må udvikle en bevidst opmærksomhed på den måde, vi er og gør på.

En af bogens store styrker er, at den formår at forene forskning og praksis. Den gør os klogere på de mekanismer, der former vores handlinger og adfærd, og peger samtidig på de modgifte, der styrker både selvomsorg, arbejdsfællesskaber og den omsorgsfulde kerneopgave.

Helle Laursen minder os om, at netop dér, hvor arbejdet opleves som mest meningsfuldt – i ønsket om at hjælpe mennesker i sårbare livssituationer – findes også risikoen for omsorgstræthed. Derfor er det afgørende, at vi ikke alene retter blikket mod os selv, men også mod de organisatoriske rammer og den kultur, vi skaber sammen.

Omsorgstræthed – nej tak er en vigtig bog for alle, der arbejder tæt på mennesker. Den inspirerer til refleksion, giver konkrete perspektiver på forebyggelse og viser, hvordan vi gennem fælles bevidsthed og ansvar kan skabe arbejdspladser, hvor omsorgen ikke udmatter, men beriger.

En bog, der giver håb. Ikke fordi den lover enkle løsninger, men fordi den viser, hvordan forståelse, fælles ansvar og medmenneskelighed kan være den stærkeste modgift mod omsorgstræthed."

Anna-Marie Bloch Münster
Adm. sygehusdirektør

"Gennem mange år som supervisor har jeg haft privilegiet at følge fagprofessionelle, der hver dag gør en forskel for andre mennesker. Derfor læste jeg denne bog med stor interesse.

Bogen beskriver omsorgstræthed med både faglig tyngde og stor menneskelig indsigt. Især koblingen mellem compassion, self-compassion og Internal Family Systems (IFS) gør den både relevant og praksisnær. Forfatterens beskrivelse af Beskyttere; Manageren og Brandslukkeren giver et enkelt og anvendeligt sprog for de reaktioner, mange fagprofessionelle genkender hos sig selv.

Jeg oplever dagligt i supervision, hvordan compassion og self-compassion kan gøre en afgørende forskel. Ikke ved at mindske engagementet, men ved at styrke evnen til at møde sig selv med den samme omsorg, som man så naturligt giver andre.

Det er en bog, jeg varmt vil anbefale til alle, der arbejder med mennesker, og som ønsker at kunne blive ved med at gøre det med både faglighed, nærvær og omsorg."

Jette Bjerre
Supervisor, psykoterapeut MPF og sygeplejerske

"Bliver vi først ramt af omsorgstræthed opstår risiko for forråelse overfor borgerne og udbrændthed hos medarbejderne, derfor skal det tages meget alvorligt.

Denne bog tilbyder en mulighed for at mindske eller undgå omsorgstræthed. Svaret er selvmedfølelse – og bogens pointer er underbygget med videnskabelige artikler og undersøgelser og man mærker forfatterens dybe forståelse for og indsigt i området.

Det er en læsevenlig indføring i arbejdet med selvmedfølelse og en kærlig opfordring til at inkludere os selv i cirklen af dem, vi gerne vil støtte.

Det opløftende er, at det er en kompetence, der kan læres, og der er altså en vej frem og ud af omsorgstrætheden. Bogen bliver min lille personlige  håndbogsreminder."

 
Lisbet Enné Hjort, afdelingsleder, Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

"

Helle Laursens Omsorgstræthed – nej tak. Sæt grænser for den grænseløse empati – en ny professionsforståelse er på vej giver os et vigtigt sprog for nogle af de belastninger, som ofte forbliver usynlige i relationsarbejde: omsorgstræthed, moralsk stress og empatisk stress. Bogen viser, hvordan vi som mennesker påvirkes af den smerte og lidelse, vi møder hos andre, og hvorfor det ikke er muligt at adskille vores væren fra vores gøren, når vi arbejder i relationer.

Et af bogens stærkeste billeder er stemmegaflen, der illustrerer, hvordan vores hjerner vibrerer med det, vi oplever hos andre. Samtidig udfoldes den afgørende forskel mellem empati og medfølelse gennem Tania Singers stærke formulering: "En empatisk reaktion på lidelse kan resultere i to reaktioner: empatisk stress eller medfølelse." Det er en pointe, der løber som en rød tråd gennem hele bogen. Der er nemlig grænser for den empatiske respons, og vi kan ikke hvile os eller restituere os ud af omsorgstræthed.

Bogens mange refleksionsspørgsmål efter afsnittene er en stor styrke. De inviterer os til at stoppe op og undersøge vores egne oplevelser og erfaringer med empati, medfølelse og de belastninger, der følger med arbejdet med mennesker. Målet er ikke at blive mindre omsorgsfulde, men at udvikle indre medfølelse. Som Laursen viser, er medfølelse en kompetence, der kan tillæres. Vi skal inkludere os selv i cirklen af dem, vi gerne vil støtte, og vi skal kunne spørge os selv: Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?

Bogen gør også op med flere myter om selvomsorg. Vi bliver ikke selvcentrerede af at passe på os selv. Tværtimod. Selvomsorg er heller ikke omsorgsfuldt, når det bliver en præstation. Det handler ikke om, hvad vi gør, men om hvorfor og hvordan vi gør det.

Laursen præsenterer flere konkrete metoder til arbejdet med medfølelse. Blandt dem er TBS-metoden, hvor vi øver os i at tillade, blødgøre og støtte, når svære følelser opstår. Derudover introduceres både de otte C'er og IFS, Internal Family Systems. IFS bygger på forståelsen af, at vi består af forskellige indre dele, som hver især forsøger at hjælpe os på deres egen måde. Nogle dele beskytter os, nogle kritiserer os, og andre bærer på sårbarhed. Ved at møde disse dele med nysgerrighed og medfølelse kan vi opnå større forståelse for os selv og vores reaktioner.

Et andet vigtigt budskab er accepten af både-og-perspektivet. Vi kan godt føle omsorg for de mennesker, vi møder i vores arbejde, og samtidig føle frustration over arbejdet. Vi skal forstå os selv som komplekse mennesker med både fysiologiske og psykologiske reaktioner.

Bogen understreger også, at medfølelse er et fælles fagligt ansvar. To vigtige modgifte mod selvkritik er den indre støttende stemme og støtten fra kollegagruppen. Derfor skal vi passe på både os selv og hinanden. Samtidig må vi kende vores værdier og leve i overensstemmelse med dem, velvidende at der kan være forskel på vores indre og ydre værdier.

Samlet set er det en klog, varm og praksisnær bog, som giver os både forståelse og konkrete redskaber. Essensen kan sammenfattes i bogens fire afsluttende budskaber: Vi skal sætte grænser uden skyldfølelse. Vi skal udvikle indre medfølelse. Vi skal afklare vores værdier og løbende spørge os selv, hvad der er vigtigt for os. Og vi skal tage ansvar for vores egne reaktioner. Det gør bogen særdeles relevant for alle os, der arbejder med mennesker."

Trine Lykkegaard Sønderkær
Lektor på Sygeplejerskeuddannelsen

"Vi er mange, der arbejder med mennesker, fordi vi gerne vil gøre en forskel. Men det er ikke muligt at være tæt på menneskelig smerte uden selv at blive påvirket – og netop den pointe gør denne bog både vigtig og relevant.

Helle Laursen sætter ord på de usynlige belastninger, som mange fagprofessionelle oplever, og viser, hvorfor det ikke handler om at være mere robust, men om at forstå belastningen og passe på os selv og hinanden i tide.

Jeg tror, bogen kan være med til at skabe vigtige samtaler om trivsel, omsorgstræthed og et bæredygtigt arbejdsmiljø på arbejdspladser, hvor relationer er en del af kerneopgaven."

Leila Flindt
Socialfaglig medarbejder, socialrådgiver og arbejdsmiljørepræsentant, Skanderborg Kommune