I vores stressede hverdag er der mange indenfor omsorgs- og relations brancher, der brænder ud.

Hvad enten du er lærer, pædagog, SOSU, sygeplejerske, læge, socialrådgiver eller arbejder med mennesker i andre fag – så er du i et felt med mange følelsesmæssige krav som et grundvilkår.

Resten af os der blot jonglere med arbejde, børn, familie og andre krav – kan også blive overvældet af de krav i hverdagen.

Selvom andre (gennem arbejde eller privatliv) er en kilde til glæde og mening i vores hverdag, kan vi sagtens blive drænet og presset i en grad så vi er for udmattede til at give det videre som vi dybest set ønsker vi kunne.

Så hvordan kan vi blive ved at give uden at brænde ud?

Vi høre oftest at vi skal tage vare på os selv med råd som: tag lidt fri, lav motion, lav yndlingsmad, tag i biografen og få tankerne på noget andet, få noget supervision og læs af på kollegerne…

Det er rigtig, at forskningen viser at de omsorgsgivere der tager vare på sig selv, er mindre stressede mere tilfredse med livet.

At tage vare på dig selv på den rigtige måde forebygger stress og udbrændthed. Men hvad er det egentlig der virker ? Hvor meget og hvordan har vi brug for det? Og hvordan undgår vi at det blot bliver til endnu en byrde i en presset hverdag.

Kort sagt handler det om at være fokuseret mest mod at være venlig og mest fokuseret mod andre, men uden at miste dig selv.

Her er tre hovedområder, der er vigtige at tage fat i:

  1. Selv-medfølelse.

En særlig kraftfuld måde at tage vare på dig selv på, er at transformere din relation til dig selv. Ift. at være omkring andre der kan dræne os, er selv-medfølelse særlig effektivt fordi det hjælper os til at ’have os selv med’ i de situationer hvor det er svært.

Når vi bliver drænet af andre, er det blandt andet fordi andres behov kommer i første række. Det er der ikke noget galt i! Det er et vilkår i alle professioner at vi skal kunne sætte andre før egne behov. Og det er et vilkår i mange private relationer også.

At kunne holde fast i os selv, betyder med andre ord IKKE at vi skal ændre fokus væk fra den eller dem vi skal hjælpe eller støtte.

At ’holde fast i os selv’ som hjælper i en relation, betyder til gengæld at vi kan inkludere vores egne reaktioner og oplevelser samtidigt og ligeværdigt med den andens. At vi ikke skubber egne oplevelser væk. At vi ikke undgår at mærke hvad situationen gør ved os. At vi inkluderer os selv i cirklen af dem vi gerne vil støtte. Så vi ikke KUN mærker og reagerer på den anden.

Nøglen er altså at inkludere os selv på lige fod med andre, som et menneske der har ret til at blive anerkendt. Ikke at vi skal fylde mere. Men vi skal registrere og se og turde opdage hvordan vi har det. Hvis vi gennem flere år prøver at tilsidesætte os selv ved IKKE at mærke noget, så dræner det i en grad så vi kan blive syge af det.

  1. Sociale kontakter

… er en kæmpe støtte, når vi skal huske at inkludere os selv som ovenfor beskrevet. Sociale kontakter er der hvor vi kan ’lufte’ eller ’ventilere’ følelser der presser sig på. Sige ’pyha, jeg orker ikke mere i dag’, eller ’øv for en svær situation for hende. Det var ikke let for mig at være i.

Social kontakt der kan hjælpe os til at rumme og ventilere følelser uden at miste fokus på hovedopgaven (hvis det er arbejde), er uundværlige.

Denne form for støtte er noget markant andet end den snak om andre, som kan gøre os mere hårde og lukkede i vores omgangstone på arbejdspladsen.

Social kontakt – hvad enten arbejdsrelateret eller ej – er en støtte til os i en hjælperfunktion, når den hjælper os til at kunne huske på at vi godt må reagere og godt må have de følelser som vi har. Uden at gøre dem til hovedfokus. Uden at gøre dem til det primære. (Det er jo faktisk den vi skal hjælpe der er i fokus )

Nøglen her, er at kunne være ærlig og med et åbent hjerte registrere hvordan vi har det og hvad vi har brug for hjælp til. Som en modsætning til at gøre os hårde, prøve at lukke ned og derved få en hård tone i omtalen af os selv, opgaven vi løser og andre.

  1. Empati og medfølelse

…er startstedet for alle gode relationer. Empati er evnen til at mærke en anden. Medfølelse er ønsket om at lindre eller hjælpe, i situationer hvor noget er svært (for andre eller for os selv).

Begge dele er nødvendige for gode relationer. For eksempel når det er nødvendigt at kunne skabe tillid og en tæt relation for at kunne gøre arbejdet godt, eller for at have den svære samtale.

Evnen til at aflæse andre er udgangspunktet for al relationsarbejde og al hjælpe arbejde.

Men empati er også det der kan dræne is uhensigtsmæssigt meget, hvis det får lov at stå alene.

Forskningen viser at vores hjerne reagerer på de følelser som dem vi er omkring har. Det betyder at hvis jeg som sygeplejerske passer deprimerede år efter år efter år, så reagerer min hjerne (næsten) dagligt på samme måde som den der har selve depressionen. Empatien er altså det der kan dræne mig og gøre at jeg brænder ud.

Empati er en styrke OG en nødvendighed OG en kilde til udbrændthed.

Derfor er medfølelsen nødvendig. Det er medfølelsen, der er den kilde hvorfra vi finder energi til at hjælpe og støtte andre. Det er medfølelsen der inkluderer alle nuancer af situationen og ønsker at lindre det der er svært.

Medfølelse har tre elementer for at vi oplever noget som medfølende:

Det er medfølelsen der ser situationen fra et alment menneskeligt perspektiv, og husker at vi alle kan komme i sådanne situationer.

Det er medfølelsen der husker at anerkende det der reelt sker, de følelser der reelt er tilstede – så vi ikke affærdiger dem i undgåelse af virkeligheden.

Det er medfølelsen der bringer venligheden på bane, selv når der ikke er noget vi kan gære andet end at VÆRE der.

Den hurtige konklusion:

At tage vare på os selv i en hjælper funktion (arbejdsrelateret eller privat) er, at kunne stå stærkt midt i andre krav og følelser år efter år.

Det kræver evnen til at inkludere os selv.
Det kræver sociale relationer hvor vi kan ’lufte ud’, og blive set for det vi oplever.

Det kræver at vi anerkende hvad empati gør ved os, og at vi kan vende os til medfølelsen som kilde igen og igen til at se situationen som et menneskeligt anliggende. Og dermed ikke noget vi kan forfladige, affærdige eller kontrollere.

 

helle1

Se mere om mine tilbud lige her:

Resiliens og robusthed i virksomheder og institutioner