Vi mærker følelser. Både vores egne og andres.

Vi kan simpelthen ’mærke’ hvordan andre har det.

Vores nervesystem reagerer på dem vi møder. Nogle gange mere tydeligt end andre, men det er en grundlæggende evne vi alle har. Det er en automatisk menneskelig reaktion, som vi ikke kan undgå.

Men.

Vi kan lære at navigere i de mange indtryk vi får gennem en dag blandt andre mennesker.

Du kan kalde det sensitivitet eller følelsesmæssig intelligens. Det vigtige, er, at det er en menneskelig grundlæggende egenskab, som er nødvendig for vores overlevelse.

Så lad mig lige gentage det:

Du kan ikke undgå at registrere hvordan andre har det. Måske er det ubevidst. Men du bliver påvirket af det, nevertheless. (!)

Du kender det fra når du møder nogen på gågaden og bliver i godt humør med det samme. Eller det modsatte: når du bliver irriteret, træt eller drænet efter et møde med den kollega (borger, klient, nabo, tante) der altid gør et eller andet der bare er lidt for meget.

Og så er der den snigende over tid udkørthed, som er umulig at sætte en finger på. Den der bare gør os uendeligt trætte og udmattede. Trætte af konstant belastning, der ikke ændres stort.

Selvfølgelig er der nogle der er mere empatiske end andre. Du har garanteret familiemedlemmer eller venner som du vil karakterisere som mere empatiske end andre. De er sikkert bedre til at ’se’ dig, eller til at gennemskue hvorfor andre handler, som de gør.

Nyere forskning kan forklare det: vi kan træne empati.

Det er ikke kun en egenskab vi har eller ej. Det er en evne som vi kan træne alle sammen. Vores evne til empati kan også mindskes, f.eks. hvis vi bliver bange, har angst eller er stressede. På samme måde som vi kan overidentificere med andres oplevelser og miste kontakten til os selv og vores egne behov i den enkelte situation. Fordi de andres følelser kommer til at fylde det hele. Udtrykket ’jeg føler med dig’ kan altså være en meget konkret beskrivelse af hvad der sker. Det kan være et godt tegn og noget positivt – eller et dårligt tegn og noget negativt. Alt efter situationen, vores rolle og vores egen intension eller ønsker i situationen.

Jeg har gennem de seneste år undervist i compassion strategier til større følelsesmæssig robusthed. På hvert kursus har der været overvældende mange deltagere der har omsorgs roller – som mødre, fædre, sønner, døtre, læger, sygeplejersker, psykologer, sagsbehandlere, pædagoger. Alle dem der bruger en stor del af deres til på at tage vare på andre.

Når vi tager vare på andre – underordnet om det er privat eller professionelt – så er vi i risikofeltet for at udmatte os selv. Endda hen mod et punkt hvor vi oplever en eller flere af følgende: stress, vrede, depression, angst, frustration, udbrændthed. Eller slet og ret det man kalder omsorgsudmattelse.

Langt de fleste af os kan nikke genkendende til det at blive udmattet af andre vi føler et ansvar for. Også selvom du ikke har et formelt eller professionelt ansvar i situationen.

For at undgå udmattelsen, skal vi tage vare på ikke blot de andre, men også på os selv. Det er let (og et langt stykke hen af vejen nødvendigt) at kunne sætte vores egne behov til side. Men når frustrationen, stressen, udmattelsen sætter ind, så mister vi evnen til at tage vare på nogensom helst. Både os selv og andre.

Lad os nuancere empati

I 2004 lavede et tysk forskerteam under ledelse af Tania Singer MR scanninger af hvad der sker i hjernen når vi er empatiske – og når vi oplever medfølelse. Deres undersøgelser har nuanceret vores forståelse af empati. Vores hjernes ’smerte’ områder bliver aktiveret, når vi er sammen med andre der oplever smerte. Det betyder at vores nervesystem og hjerne simpelthen aktiveres i de samme områder, som de mennesker vi er sammen med og tager vare på.

Siden undersøgelserne, har Tania Singer skelnet skarpt mellem empati og medfølelse. Selvom vi ofte bruger de to begreber som noget der minder om hinanden. Hun fortæller at den præcise definition, er at sige at empati er en forløber for medfølelsen. Hun forklarer forskellen sådan her: ’’Når jeg er empatisk over en anden, der lider (er fanget i følelsesmæssig eller fysisk) smerte, så lider jeg selv….. til forskel fra når vi har medfølelse for en andens lidelse. Dér føler vi omsorg, kærlighed og varme, og kan herudfra udvikle en stærk motivation og ønske om at hjælpe den anden.’’

Du kan se mere i et interview med hende her: https://www.cogneurosociety.org/empathy_pain/

Med andre ord: for meget empati kan få os til at brænde ud.

Men medfølelse fungerer anderledes rent neurologisk, og kan øge vores motivation for at hjælpe andre. De neurologiske baner der aktiveres, er simpelthen forskellige: empatien øger de smertefulde følelser, mens medfølelsen aktiverer positive følelser som kærlighed og samhørighed.

Nøglen til at kultivere en sand følelsesmæssig robusthed, er at kunne balancere empati og medfølelse. De kan ikke skilles ad, og empatien må ikke komme til at stå alene.

Første skridt er opmærksomhed og bevidsthed.

Uden det kan vi ikke skelne om vi er fanget i empatien uden medfølelse, eller om vi kommer til at lukke ned i et forsøg på at afskærme os de svære følelser der er i os selv eller andre omkring os.

Når vi begynder at være opmærksomme og nysgerrige på hvad der egentlig sker indeni os, når vi er i situationer der kan være udmattende – så opdager vi at empati nogen gange automatisk bliver til medfølelse. Og andre gange bliver vores empatiske respons udmattende.

Andet skridt er at huske at medfølelse ikke er en følelse, men en evne der kan trænes.

Medfølelse er ikke at have medlidenhed med andre. Eller med os selv (medlidenhed med os selv fører for det mest blot til selvkritik)

Medfølelse kommer blandt andet, når vi kan se egne og andres sårbarheder og reaktioner som alment menneskelige i situationen.

Medfølelse kan trænes. Det er en evne vi kan styrke. Ligesom at løfte vægte, ligesom at meditere, ligesom at bage kager. Vi kan blive bedre, når vi bruger tid og opmærksomhed på det.

Desuden har det at træne medfølelse, en lang række fysiologiske positive reaktioner. F.eks. får vi mere oxytacin i kroppen (kærlighedshormonet der får os til at føle os mere forbundne med andre), vores sympatiske nervesystem slapper af, vores blodtryk mindskes, inflammationen mindskes og immunsystemet bliver stærkere.

Tredje skridt er at relatere til os selv med venlighed og accept.

For at kunne sætte os selv til side på den gode måde, når vi er sammen med andre vi skal tage vare på – så skal vi være klar over at vi skubber os selv til side. Bevidstheden er nøglen her.

Det handler ikke om at skubbe vores egne reaktioner og følelser til siden. Ej heller om at lade som om vi ikke reagerer.

Når vi kan relatere til os selv med medfølelse, har vi et fundament der kan strække sig ud til andre.

Hvis vi tværtimod prøver at undgå vores egen smerte, vores egne følelser og egne reaktioner, bliver vi bedre til at dømme andre. Fordi vi har brug for at lave afstand til dem der vækker svære situationer. Eller vi kan falde i behov for at ’’fixe’’ den anden. Komme med de hurtige kommentarer om ’’du skulle have sagt….’’ Eller ’’du skal nok gøre dit og dat’’. At komme med de her ’’fixe’’ kommentarer, gør kun at andre føler større afstand til os.

Så hvad kan vi egentlig gøre? Vi kan være der. Være åbne. Følelsesmæssig smerte er – ligesom fysisk smerte – universel og menneskelig. Vi oplever det alle. Vi ønsker alle at slippe for det. Vi ønsker alle at være glade og have det godt. Det er en del af det at være menneske.

Når vi kan tage vare på os selv, kan vi automatisk holde vores grænser på en sund måde. Vi kan have os selv med – uden at miste os selv. Vi kan sætte os selv til side, så vi reelt kan være tilstede for en anden.

Selv når du virkelig ønsker at være behjælpelig og støttende og omsorgsfuld, så er der grænser for hvad du kan magte. Accepten skal med ind i medfølelsen Også vores begrænsninger er alment menneskelige.

Medfølelse og venlighed overfor andre, bliver nødt til at starte med medfølelse og venlighed for os selv. Først dér, bliver medfølelsen varm og åbenhjertig måde at relatere til livet på. En varm måde at tage vare på dig selv og dem omkring dig på. Dér kommer der overskud og varme i jeres relation.

Samtidig giver medfølelsen overfor dig selv mental sundhed, øget fysisk sundhed og meget mere velvære.

Så husk: du skal have dig selv med, for at kunne sætte dig selv til side.