Accept er at inkludere mig selv i situationen, idet mine egne automat –reaktioner ellers kommer til at styre hvordan jeg reagerer.-4

Når empati dræner dig – del 2. Så finder du medfølelsen frem!

Andres følelser, stemninger og generelle livssituation påvirker os. Også selvom vi er på arbejde og ’kun’ skal agere fagligt overfor dem.

Vi kan ikke fuldstændigt ’afskærme os’, ’lukke det ude’ eller ’give slip på det på vej hjem’. Det kan vi ikke, fordi vi har en empatisk resonans, der opfanger mange usagte ting. Vores hjerne og nervesystem reagerer simpelthen på et ubevidst plan, og resonerer med dem vi er omkring.

Så hvad gør vi så?

Hvordan undgår vi selv at blive deprimerede hvis vi er sammen med deprimerede hver dag?

Hvordan undgår vi at lukke ned for os selv, med fare for at miste kontakten til hvem vi er – i et forsøg på at undgå at mærke alt det der er svært eller ubehageligt eller umuligt t gøre noget ved?

Først og fremmest skal opmærksomheden være på plads. Vi kan ikke håndtere noget eller navigere i noget vi ikke kan se. Opmærksomheden kan vi træne. Det er forudsætningen for at vi opdager hvad der er på spil inde i os selv.

Vi skal lære at kalde trolden ved navn. Altså opdage råt for usødet hvad der er på spil. Ikke kun i den anden, men også i os selv.

Vi er en del af det der sker, og selvom vi skal kunne sætte os selv til side må vi ikke miste os selv. Når vi ister kontakten med os selv, mister vi evnen til at være tilstede.

Det er det jeg kalder at inkludere os selv midt i arbejdet.

At sætte sig selv til side på den gode måde. Der hvor vi ikke er i fare for at miste os selv, og dermed miste vores dømmekraft.

Vores arbejde vedrører en anden (eller en gruppe af andre), men vi skal stadig kunne reagere bevidst. Alternativet er at vi lader vores ubevidste reaktioner og følelser styre os.

Men hey. Det er lettere sagt end gjort! At have opmærksomheden på os selv SAMTIDIGT med den anden.

Ja.

Det er en stor intension.

At kunne inkludere dig selv og dine egne sårbarheder og styrker. OG se, opdage og reagere på den andens sårbarheder og styrker.

Og du skal jo kun øve dig i det, hvis du kan have tendens til at miste dig selv, eller

tendens til at bære arbejdet med hjem,
eller have svært ved at slippe situationerne og skæbnerne du møder,
eller hvis du lader din irritation gå ud over de forkerte (hunden, manden, kollegerne, børnene, kassedamen),

eller hvis du har tendens til stress,

udbrændthed,

at føle dig sensitiv,

overbebyrdet,

deprimeret

– eller hvis du blot vil sikre at det ikke er DIG der kommer i statistikken af dem der bliver sygemeldt med arbejdsrelateret stress.

Så.

Tilbage til hvad du kan gøre.

Andet end at opdage hvad der sker i dig og kalde trolden ved navn.

Når du nu f.eks. opdager trolden der hedder MAGTESLØS, eller OVERVÆLDET, eller I SMERTE, eller MIT LIV ER UOVERSKUELIGT. Hvad gør du så?

Du trækker på medfølelsen.

Medfølelsen er den kilde du altid kan finde energi fra.

Hvor empatien er det der registrerer og mærker hvad der sker i andre, er medfølelsen den kilde der kan lindre og berolige igen.

Hvad er medfølelse?

Medfølelse har tre elementer for at vi oplever det som medfølende: 1)opmærksomhed 2)fælles menneskelighed og 3) venlighed.

Lad mig illustrere dem med en dagligdags situation: Du møder en god bekendt på gaden. Du kan se at vedkomne hænger lidt med hovedet. Selv hvis du blot snakker 45 sekunder med vedkomne, er det sandsynligt at du 1) bliver lidt mere opmærksom, måske siger : Hvad sker der lige? Hvordan har du det ? 2) Du udtrykker noget i retning af: Det kan jeg godt forstå du er ked af/irriteret over/whatever – sådan ville jeg også reagere. 3) Hvem hjælper dig? Er der noget jeg kan gøre?

Medfølelsen har altså ikke blot opmærksomheden, men perspektivet af at det du (eller din bekendt på gaden) oplever er noget alment menneskeligt. Og intensionen om at lindre, støtte eller berolige. Ikke for at fixe eller få situationen væk, men blot fordi det er svært.

Det er de tre elementer der skal til for at vi oplever noget som medfølende.

Og tilbage til dit arbejde- hvad har det at gøre med om den empatiske resonans dræner dig?

Det har ALT at gøre med at undgå at blive drænet eller påvirket i hverdagen udfordringer.

Når vi aktivt og på et hvert tidspunkt kan tilgå de her tre elementer og dermed gøre medfølelse til et aktivt redskab – så kan vi lettere inkludere os selv og egne reaktioner.

Medfølelse er kun halvt hvis den ikke også inkluderer dig selv. Og medfølelse er det der skal til for at vi KAN opdage hvilke reaktioner vi har. Medfølelse er det fundament der gør at ud kan tage vare på dig selv , som den der oplever noget der udfordrer.

Når vi har medfølelsen med som et stærkt fundament kan vi opdage og rumme det vi helt reelt oplever. Fordi medfølelsen er det vi kan læne os op af. Fordi vi også har brug for venlighed og for at huske på at vores reaktioner er normale menneskelige – og at alle ville reagere i en eller anden grad i tilsvarende situationer.

Medfølelse er intensionen om at lindre, støtte eller berolige. Blot fordi noget er svært.

Medfølelse er ikke at fixe, ændre eller lade som om alt bliver godt (hvis det ikke er realistisk).

Det er ikke at feje noget under gulvtæppet. Det er ikke at lade som om alt er ok.

Medfølelse er at se reaktioner for det de er. Uden at pynte, skubbe væk, formindske eller overdramatisere.

Medfølelse er heller ikke at bortforklare, eller gøre nogen (os selv eller andre) til offer. Det er at anerkende at den oplevelse, reaktion, eller stemning der er lige nu, er svær fordi vi som mennesker ikke trives i den slags.

At kunne inkludere os selv i cirklen af dem vi møder med medfølelse, er som en buffer der beskytter når vi oplever noget der er svært. Det er som en rygstøtte vi kan søge hen til

At kunne bruge medfølelse aktivt overfor os selv (og dernæst overfor andre), er at skabe følelsesmæssig robusthed der kan modstå mere.