Accept er at inkludere mig selv i situationen, idet mine egne automat –reaktioner ellers kommer til at styre hvordan jeg reagerer.(13)

Sandheden om at have og (gen)finde indre ro og styrke

Der kan være mange gode grunde til at du savner mere indre ro og indre styrke.

Måske du har mødt modgang i livet, og er blevet lidt urolig eller ekstra opmærksom på hvad du kan gøre for ikke at møde samme svære situationer igen.

Måske du bare er med på trenden og søger mere ro, mere stilhed. Mere sindsro. Nærvær. Mere dybde.  JOMO som de kalder det: the Joy Of Missing Out. Altså glæden ved at sige nej tak til at haste gennem livet, og i stedet prioritere tid og gode oplevelser.

Indre styrke er det vi ofte ser andre besidde, især når vi selv føler os sårbare eller bare har forandringer nok at kæmpe med. Vi kan savne styrke til at tackle alle forandringerne, udfordringerne, bekymringerne – men er indre styrke egentlig det savner ? Er det ikke snarere et savn om en lettere hverdag og ingen problemer? Eller at udfordringerne i det mindste er lidt mindre?

Lad mig slå lidt fakta fast:indre ro og styrke

Indre styrke kommer ikke af at være stærk. Indre styrke kommer ikke af at kunne modstå alt. Eller at kunne kontrollere alt.

Indre ro kommer ikke af fravær af problemer. Eller bare fordi du er stille og langsom. Indre ro kan ikke tvinges frem, og det kommer ej heller bare fordi du synes du har enormt behov for det.

Indre ro og indre styrke kommer ikke som en særlig personlig egenskab nogle er født med og andre ikke. De er gensidigt afhængige af hinanden. De støtter hinanden. Eller nedbryder hinanden. Og de kan trænes og læres. Af alle.

Så hvad kommer indre ro og styrke af?

din egen venIndre styrke og indre ro er begge tilstande som vi kan have på trods af de ydre omstændigheder og udfordringer vi skal forholde os til.

Indre styrke er afhængig af vores evne til at være og rumme vores sårbarhed.

Indre ro er afhængig af vores evne til at mærke, genkende og håndtere indre uro.

Det betyder at vi skal kunne træne vores evne til at rumme modsætninger – til at opdage uroen, selv når vi leder efter og ønsker roen. Vi skal turde genkende og anerkende følelsen af sårbarhed, især når vi mest af alt ville ønske os stærke, der midt i kaos.

Lad mig uddybe det om lidt. Men inden da, lad os først se på hvordan vi oplever hverdagen, når vi oplever meget lave niveauer af indre ro og indre styrke.

Hvordan har vi det, når vi ikke kan finde indre ro eller indre styrke?

Det er individuelt hvor meget vi synes vi har behov for af indre ro. Og individuelt hvornår vi føler os stærke nok. Individuelt hvordan vi reagere i selv store udfordringer. Men hvis du nogensinde har ønske mere ro eller at du kunne klare mere, så genkender du måske enkelte af punkterne her:

  • Oplevelsen af at være for presset, for stresset, for udkørt
  • Kort for hovedet, lettere til irritation, være kort for hovedet og mere kritisk på andre
  • Mere selvkritiske stemme indeni der kommenterer på det meste af det du gør.
  • Blive drænet af dem der kræver dig – dine kolleger, klienter eller kunder på arbejde og din svigermor, mand og unger derhjemme.
  • Mere træt eller svært ved at sove
  • Ønsker dig selv langt væk på en varm og rolig ferie / til et andet job/ i en anden familie
  • Tendens til at idyllisere, især det alle andre går igennem
  • Føler dig alene eller anderledes eller afskåret fra andre
  • Venter på at endnu et projekt bliver færdigt (at du finder et andet job/ at dine venner begynder at forstå dig/ at du lige kommer gennem næste periode)
  • Føler dig overvældet og udfordret ud over det sædvanlige
  • Let til overbekymringer eller tanker der kører i ring, uoverskuelighedsfølelser
  • Du længes efter noget andet eller mere. Ligemeget om det er en anden kæreste, en ny udgave af din kæreste, dit hus, dine unger, dit arbejde eller noget helt udefinerbart andet

Kan du genkende en eller flere?

indre ro og styrkePrisen for at mangle indre ro og styrke gennem længere tid

Det som de her punkter har tilfælles, er, at vi lukker ned for os selv, når det bliver for meget. Vi lukker ned for følelserne, tager os lidt mere sammen, prøver at komme væk fra det der er ubehageligt. Det har den ærgelige bagside, at vi automatisk lægger en dæmper på alle følelser. I hele registreret. Altså også de positive og glædelige, overskudsfølelser. Det bliver sværere at tage let på livet og grine af det hele.

Derfor kræver det mod at finde indre ro og styrke.

For vi bliver nødt til at åbne vores hjerter for alt det vi ellers automatisk har tendens til at lukke ned for. Roen og styrken kommer kun når vi tager ansvar for det vi oplever. Og det er ikke altid kønt. Det er jo både udkørt, irriteret, træt.

Derfor kommer roen ikke altid bare fordi vi får fri. Eller bliver sygemeldt.

Nøglen til at finde indre ro og indre styrke

…er at vi relaterer anderledes til os selv. Og anderledes til det vi oplever. Det er intensionen bag det vi gør, siger og tænker der er a-f-g-ø-r-e-n-d-e for om roen øges eller mindskes.

Det handler ikke om hvad du gør, men hvordan du gør det (og din bevidsthed om hvorfor du gør det)

Ikke hvad du tænker, men hvordan du tænker (om det du tænker)

Ikke hvad du mærker og føler, men hvordan du mærker og føler (og om du bliver fanget og overvældet af det eller ej)

Ikke om hvilke udfordringer du står midt i, men hvordan du tager vare på dig selv, lige der midt i kaos.

Det er at tage ansvar for det du gør og siger.

Og. Det er samtidigt at gøde jorden for at indre styrke vokser frem. Styrken til at være med dig selv og det du oplever. Og ikke mindst: styrken til at tage vare på dig selv når det du oplever er udfordrende. Der hvor du måske endda helst bare ville lukke ned. Og ønske det væk. Og håbe på bedre tider. Kæmpe lidt mere.

Så hvad skal du gøre?

Tag vare på dig selv med et åbent hjerte. Altså ikke gøre det som sindet automatisk gør – lukke ned når noget er ubehageligt eller svært. Men relatere anderledes til det. Åbne hjertet for det du oplever. For dig der oplever.

Hvordan er det egentlig at være i live lige nu, med de problemer du står i?

Hvordan har du det egentligt når du kæmper med de udfordringer du gør?

Hvad har du i sandhed brug for, for at kunne tackle livets kaos? Hvad eller hvem kan hjælpe dig?

Min opfordring til dig er

1.

Ha’ lidt mere venlighed med dig selv, som den der oplever det du oplever. Dig der står lige her midt i kaos. Midt i livet du ikke kan styre og kontrollere.

2.

Husk på at der er ikke noget i vejen med dig, blot fordi det hele er kaotisk, udfordrende eller lettere umuligt. Der er sådan et menneskelig (også) er. Alle mennesker møder de situationer, de relationer eller de perioder i livet. Hvis du troede at du kunne undslippe alt det svære ved at kæmpe lidt mere, tage dig lidt mere sammen, nå det næste mål – så mind dig selv om at det du oplever blot er en del af ethvert menneskeliv.

Så tag vare på dig selv.  Gå tilbage til punkt 1. Vær venlig og medfølende når det er svært. Bare fordi det er svært. Ikke fordi der er noget i vejen med dig.

3.

Træn din evne til venlighed og medfølelse. Det giver dig redskaberne til at tackle din egen reaktion når du bliver overvældet eller ønsker noget anderledes end det er (og hvem gør ikke det? I det her rodede vidunderlige, svære liv som vi står midt i?)

4.

Kort sagt: Tag dig selv alvorligt. Giv dig selv opmærksomhed. Det er den eneste måde du kan undslippe den automatiske reaktion i sindet: at lukke ned og kæmpe mere. Det er også den eneste måde du kan åbne hjertet på.

Opmærksomhed er ikke selvcentreret. Det er forudsætningen for at kunne slippe fri af sindets automat reaktioner. Forudsætningen for at kunne være dig selv, midt i kaos uden at blive styret af ubevidste mønstre og svære følelser.

 

Mvh
Helle

Søger du mere inspiration om at finde indre ro og indre styrke?

Se audiokurset:

Få indre ro og indre styrke med venlighed og medfølelse med Mindful Self Compassion

Audiokursus med mere end 6 timers forklaring, indsigter og øvelser