Gode relationer.

Er det nye sort.

Og empati er nøglen.

Måske har de fleste af os opdaget, at vi har ting nok og ikke bliver mere lykkelige af at få flere?

Måske er det den uomgængelige klimadebat…. Det er tydeligt at vi bliver nødt til at fokusere på det, der er virkelig vigtigt for os, for at skabe den fremtid vi ønsker.

Nogle fremtidsforskere peger på, at vi er på vej væk fra den egoistiske jeg-vil-ha’-mer’-periode og til en periode, hvor vi vælger at have mere fokus på det vi kan sammen med andre. På de mellemmenneskelige værdier. På den mening og betydning som samværet med andre kan have.

Én ting er sikkert:
Dine relationer er afgørende for dit liv og afgørende for kvaliteten af din hverdag.
Det er dem der giver stemningen, støtten, udfordringerne.
Hver dag.
Det er i mødet med andre, at vi føler os mest levende.
Ikke når vi prøver at markere os, eller vise hvad vi kan og hvor meget styr vi har på det hele. Men det er lige der hvor vi kan og vil være tilstede med et åbent hjerte, at livet begynder for alvor. Der hvor vi ikke fikser, eller bliver fikset, men møder og bliver mødt lige midt i det vi oplever.
Der hvor vi kan opleve at vi hører til. Der hvor vi kan være menneske sammen med et andet menneske.

Relationer er simpelthen en af de vigtigste byggesten i vores livskvalitet.

Og måske derfor er relationer svære. Fordi der er meget på spil. Mødet menneske til menneske er det vigtigste og det sværeste i vores hverdag.

Vi kender alle til at føle os alene, udenfor eller forkerte i sociale sammenhænge. Der hvor vi trækker os eller garderer os. Det er en grundlæggende automatik i os at kunne skærme os. Netop fordi vi har så dybt et behov for accept, anerkendelse. Behov for at passe ind i de sociale sammenhænge vi færdes i.

Derfor er der én egenskab der er afgørende, for at kunne skabe de gode relationer: Evnen til empati.

Evnen til empati overfor andre. Og overfor dig selv.

Det er evnen til empati overfor os selv, der gør at vi kan trække os når vi har behov for at skærme os selv. Det er evnen til empati overfor os selv, der gør at vi kan være sårbare og bede om hjælp.

Det er evnen til empati overfor andre, der gør at vi kan se, tale om, mærke hvad der er behov for. Fordi vi som menneske, kan genkende hvad et andet menneske oplever.

Evne til at være empatisk – vel at mærke uden at miste os selv undervejs (!) – er en af de evner, der automatisk vokser, når du træner Self-Compassion.

Self-Compassion gør at du:
Bliver endnu bedre til at lytte.
Bliver bedre til at have dig selv med (også når det bliver udfordrende), og til at sætte sunde grænser når det er nødvendigt.
Bliver bedre til at sætte dig selv til side, når andre har brug for dig.
Bliver bedre til at møde andre mennesker som det de er: mennesker.

Det kan du altsammen, når du selv kan være menneske. Helt og fuldt. Det er udgangspunktet for at kunne bruge din empatiske evne. At du selv er et helt menneske. Kompliceret og med mange nuancer. Et helt menneske.

Self-Compassion lover dig netop det: at du får lettere ved at være menneske. På din helt egen måde. Fuldt, helt og med et åbent hjerte.

Se kalender for de næste kurser her: http://nordic-compassion.dk/msc-kurser/

Kom igang online eller deltag i online kurser lige her: http://nordic-compassion.dk/online-compassion-shop/