Vi kan have sympati med en der har brækket benet. Være empatisk overfor en der har brækket benet. Og vi kan have medfølelse med en der har brækket benet.

De tre ord empati, sympati og medfølelse bruger vi ofte lidt tilfældigt og de kan i en vis udstrækning have tilsvarende betydning. Så der er god grund til forvirringen.

Men selvom de tre ord som begreber er i nær familie med hinanden, betyder de langt fra det samme.

Empati betyder at du mærker hvad et andet menneske mærker. Sympati betyder at du forstår hvad det menneske mærker. Og medfølelse er ønsket om at mindske den smerte (følelsesmæssig eller fysisk) som det andet menneske oplever.

Lad os se lidt nærmere på det:

Empati

Empati er en indre oplevet og sanset (måske endda) fysisk fornemmelse af hvad et andet menneske oplever og mærker i en given situation.

Hvis jeg får en finger i klemme i hoveddøren, vil du let reagerer med et helt automatisk AU! og måske endda mærke smerten i fingrene.

Videnskabeligt forklarer nogle denne forbundethed med andre via spejlneuronerne. Andre forklarer det via nervesystemet som den empatiske resonans. Under alle omstændigheder er det evnen til at mærke andre, der også er afgørende når vi taler om at have god kemi med nogen.

Det er ikke altid at vi automatisk mærker hvad andre mærker, derfor bruger vi også vores forestillingsevne. Vi taler om det i daglig tale som at ’forestil dig at være i hans sted’ eller ’gå en dag i hans sko’. Indlevelse kalder vi det. Vi genkender eller forestiller os hvordan andre har det i en given situation.

Empati er ikke kun for svære følelser, det er også det der gør at glæde og overskud smitter. Når nogen griner, kommer vi til at grine med, selvom vi ikke nødvendigvis syntes det var vældig sjovt fra starten.

Sympati

Sympati forveksles tit med empati. Men der er faktisk stor forskel. Sympati er når vi forstår med vores intellekt, hvad et andet menneske oplever.

’Jeg forstår det er svært for ham’ – betyder langt fra at jeg mærker og oplever det han gør. Der er mere afstand til det der er sket.

Sympati er der hvor kommentarer om eller til andre i svære situationer kan blive nærmest umenneskelige. I hvert fald u-empatiske. Som f.eks. ’Ja, det er da synd for hende at datteren er syg, men i det mindste har hun da en søn der fungerer godt’.
Eller ’Ikke rart at brække benet, men hun har jo både mand og gode naboer der hjælper hende, så det går vel nok’.

Sympati er altså en mental og mere distanceret forståelse end den empatiske indlevelse. Sympati er der hvor vi forstår hvad et andet menneske går igennem, men vi er ikke berørte af det på samme måde som i den empatiske forståelse der er mere fysisk eller sanselig.

Medfølelse

Medfølelse er et skridt videre end empati og sympati. Medfølelse er ønsket om at lindre lidelse eller smerte eller svære følelser. Det betyder at medfølelse altid starter med en empatisk genkendelse, og derudfra springer så et ønske om at mindske den smerte (fysisk eller følelsesmæssig) som vi genkender.

’At føle med’ et menneske, forstår vi i daglig tale ofte som at ’lide med’ eller ’at have medlidenhed med’. Altså som noget besværligt, noget tungt, ubehageligt næsten. Vi har ikke en tradition for at bruge ordet medfølelse særlig meget. Og måske derfor forbinder vi det mere med noget føle-føle noget hvor det hele får lov til at være irrationelt, eller tungt eller svært eller at sidde fast i noget. Alt sammen noget vi helst ikke vil i særlig lang tid.

Men medfølelse er faktisk meget meget mere nuanceret.

At have medfølelse er noget vi alle kender til. Det er noget vi jævnligt møder hos andre og som vi gerne lapper i os, når vi har brug for det. Til trods for vores sproglige mangler på området, mangler vi ikke evnen til medfølelse. Overhovedet.

Lad mig illustrere det med et eksempel jeg tror du kan genkende:

Du er ude og købe ind og møder en god ven eller bekendt. Inden I snakker sammen registrere du at hun/han hænger lidt med hovedet i dag. du bliver automatisk lidt mere opmærksom, og spørger måske hvordan vedkomne har det. Selvom I måske blot snakker sammen i 60 sekunder, får du sikkert også sagt noget i stil med ’det lyder da ikke rart, hvem hjælper dig?’ og måske noget i retning af ’den reaktion er da ikke så mærkelig, sådan ville jeg også ha’ det’.

Den dagligdags situation indeholder de tre elementer som al ægte medfølelse har:

  • opmærksomhed (nysgerrighed, åbenhed)
  • fælles menneskeligt perspektiv (se situation som almen menneskelig)
  • venlighed (ønsket om at hjælpe, støtte)

De skal alle tre være der, for at vi oplever andre som medfølende.

Hvis de samme ord kommer ud af en der står med næsen ned i mobilen, så oplever vi det ikke medfølende, fordi opmærksomheden ikke er der.

Hvis de samme ord kommer ud af en der samtidig kigger på os, som om vi selv er skyld i det hele – så oplever vi det heller ikke medfølende.

Hvis de samme ord kommer ud af en der ikke reelt ønsker at hjælpe eller ikke har et reelt ønske om at vi får støtte andet (og måske mere relevant) steds fra – oplever vi det heller ikke medfølende.

Det fælles menneskelige perspektiv er måske det der er sværest at genkende. så lad mig knytte et par ord til det:
At se et menneskes situation fra det alment menneskelige perspektiv, løfter det ud af det personlige. Det betyder bl.a. at der ikke er skyld og skam i vurderingen og mødet. Men en almen anerkendelse af at som menneske er det da ikke let/ rart/ behageligt at opleve.

Det betyder alverden. Det er det der gør at vi får løftet vores egen smerte og ubehag ud over vores personlige selvkritik eller oplevelse af at være en fejltagelse – og begynder at kunne se det som en del af en almindelig menneskelig oplevelse.

Medfølelse kan som sagt udvises uden at ordet bruges.

Vi har sikkert alle sammen oplevet medfølelse fra andre, blot ved deres evne til at lytte. Når vi bliver lyttet til med et åbent sind der er nysgerrigt og opmærksomt, ser et større perspektiv for os og som samtidigt har et ønske om at lindre eller støtte – så er det medfølelse vi oplever. Selv uden et ord er sagt.

Medfølelse har en lang række fysiologisk positive reaktioner, idet vores nervesystem simpelthen slapper mere af når vi oplever medfølelse.

Medfølelse er også tværkulturelt noget som alle kulturer kender til. Faktisk ligger det i vores gener så dybt at vi sikkert ikke var her som race med mindre vi evner medfølelsen. Vores små babyer kan ikke overleve med mindre forældre evner basal grad af medfølelse – at fornemme hvordan de har det, at se det der udtrykkes som et alment menneskeligt udtryk for noget genkendeligt, samt at ønske at lindre, støtte og hjælpe den lille.

På tværs af kulturer, er de udtryk for medfølelse, som altid ses: At give fysisk varme, At bruge blød stemme (og blide ansigtsudtryk), og at røre blidt (knus, aen).

Bliver du drænet af andre? Eller arbejder du med andre?

Medfølelse er kilden til at blive ladet op igen.

Medfølelse er det der kan hjælpe os tilbage til os selv når vi er i situationer der dræner os over længere tid.

Når vi arbejder med andre mennesker, er medfølelsen det vigtigste element vi kan have med bevidst. Empatien kan dræne os – for det at mærke andre menneskers følelser er udfordrende og hårdt i længden.

Medfølelsen kan vi vende både mod den anden og os selv – og derved få energien frem igen, så vi kan blive ved at hjælpe uden at blive udkørte, udbrændte, stressede og deprimerede af det

 

helle1

Se her mere om mine tilbud til dig der  arbejder med omsorg og relationer. http://nordic-compassion.dk/resiliens/