empati er usundt

Empati er usundt hvis du glemmer denne ene ting….

Der er empati og der er sensitivitet.

Du kan være meget empatisk når din mand har mistet sit job og bliver deprimeret. Når dine børn har kærestesorger. Når veninden føler sig svigtet eller kollegaen bliver fyret.

Empati er evnen til at fornemme en andens verden indefra. Det er afgørende for at vi kan mødes og føle os forbundne og sete. Det er evnen der gør at andre kan “føle sig set” sammen med dig.

Du bruger det hvis du arbejder i hjælpefag. Hvis du er lærer, pædagog, læge, psykolog, sygeplejerske, SOSU, arbejder indenfor psykiatri, beskæftigelsesområdet, sundhedsvæsenet.

Du bruger også empatien i alle de dagligdags situationer hvor det er en af dem du er nær og holder af, der går gennem en forandring der er svær. Empatien skal til for at vi kan lave relationer.

Har du relationer i dit liv, bruger du din empati. Så enkelt er det.

Men der er en  bagside af empatien. Især hvis du mærker andres følelser så stærkt at du kan have tendens til at glemme dig selv.

Det er nøglen: om du glemmer dig selv eller ej.

Hvis du glemmer dig selv, bliver empatien en sten i skoen.  Empatien giver i det tilfælde markant større tendens til angst og depression.

Så hvad er det at glemme sig selv?

Det er når den anden kommer til at fylde så meget at det er svært at rumme dine egne følelser samtidigt. Når den andens situation, stemning eller følelser kommer til at ‘hænge fast i dig’.

Så er det ikke længere empati. Så er det sensitivitet der er blevet til en sårbarhed for dig.

Det er DER det er usundt. Fysisk og følelsesmæssigt. Usundt fordi du kommer til at miste dig selv, på den sårlige måde. Ikke der hvor du kan sætte dig selv til side for at hjælpe en anden, men på den led at du i en overgang kommer til at miste kontakten til dig selv.

Måske du spiser mere (eller mindre) for at mindske følelser.

Måske du snakker mere(eller mindre) for at lette stemningen.

Måske du bliver irriteret, træt, vred, ked af det….. du kan reagerer på mange måder. Måske du bliver en af dem der ‘fixer’ og hele tiden ved hvad andre burde have gjort/ hvad de skal gøre?

Problemet er at du reagerer på følelser som ikke er dine, og som du derfor ikke kan gøre noget ved.

Så hvad kan du gøre noget ved?

Tag vare på dig selv! Ikke sådan på – spis/motioner/hvil dig.Det kan hjælpe kortvarigt, men ændrer jo ikke din tendens til at miste dig selv når andres følelser eller stemningen omkring andre tager over.

Men tag vare på dig selv ved at INKLUDERE DIG SELV. Ved at mærke dig selv LIGE SÅ MEGET som den anden.

Først DER kan vi tale om reel empati. For det er først i den situation at du kan være der for en anden.

Hvis ikke du er der, kan du jo ik hjælpe, vel?

Vil du lære at være der lidt mere? Være helt nærværende? Være helt tilstede UDEN at miste dig selv?

Så er Mindful Self Compassion kurset det du har brug for. Her lærer du at håndtere de følelser der kan overvælde (UDEN at blive overvældet af dem!! I promise!)

Du lærer hvad den bedste modgift til den negative udgave af empati er. Du får konkret træning i IKKE at miste dig selv.

Er du en af dem der kan lide at høre om forskningsresultater?
Så vil det være interessant for dig at vide at krav om empati giver øget inflammation i kroppen, samt tendens til angst og depression.
Omvendt er evnen til selv-medfølelse en tydelig buffer når du møder modgang i livet – og derfor er evnen til selv-medfølelse tæt forbundet med mindre stress, angst og depression, samt mere optimisme, gåpå mod, livskvalitet, bedre relationer.

Whats not to like?
Sørg for at din empatiske respons ikke løber af med dig og bliver en sårbarhed.

Din empatiske respons er en indbygget sensitivitet. Men du skal lære at bruge den og at inkludere dig selv i den, for at du ikke bliver drænet.

kh

Helle